Danmark har en arbejdsløshed på 4,3 pct., 7,2 pct. og 26,5 pct. Det lyder mærkeligt, men resultatet af ens undersøgelse af arbejdsmarkedet afhænger naturligvis af de forudsætninger og beregningsmetoder, som ligger til grund. Danske økonomer og medier vælger at fokusere på den registerbaserede ledighed, og det har konsekvenser både i forbindelse med sammenligninger på tværs af landegrænser og i forbindelse med at identificere strukturelle problemer.
Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik den månedlige registerbaserede arbejdsløshed for december, og den viste en lille stigning på 1.500 personer til i alt 121.400 personer. Dermed lå arbejdsløshedsprocenten konstant på 4,3 pct. sammenlignet med november måned. Når der i Danmark snakkes om ledighed er det altså den registerbaserede ledighed, som der bliver refereret til. Denne ledighed er bare ikke sammenlignelig med ledigheden i Europa eller USA, som begge har en officiel arbejdsløsheds på omkring 10 pct.
Af nedenstående graf ses udviklingen i ledigheden i Danmark, Euro-området og USA. Den mørkeste lilla er den registerbaserede ledighed. Tallet 4,3 er fremkommet ved at dividere antallet af registrerede ledige med arbejdsstyrken (beskæftiget og arbejdsløse). Den kaldes den registerbaseret ledighed, fordi statistikken tager udgangspunkt i dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ifølge Danmarks Statistik skønnes ledige, som ikke modtager kontanthjælp, kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.
.PNG)
Den kvartalsvise statistik, som der refereres til, hedder også Arbejdskraftundersøgelsen, og det er den EuroStat tager udgangspunkt i, når de beregner arbejdsløsheden, idet dette tal er den bedst sammenlignelige statistik landede imellem.
Arbejdskraftundersøgelsen bliver kun udarbejdet en gang i kvartalet, hvorfor EuroStat er nødt til at fremskrive de mellemliggende måneder med udviklingen i den registerbaseret ledighed. For november 2009 var den sammenlignelige ledighed i Danmark på 7,2 pct., hvilket jo tegner et noget mere dystert billede end de 4,3 pct. ellers ville antyde.
Arbejdskraftundersøgelsen bliver kun udarbejdet en gang i kvartalet, hvorfor EuroStat er nødt til at fremskrive de mellemliggende måneder med udviklingen i den registerbaseret ledighed. For november 2009 var den sammenlignelige ledighed i Danmark på 7,2 pct., hvilket jo tegner et noget mere dystert billede end de 4,3 pct. ellers ville antyde.
Fælles for arbejdskraftundersøgelsen og den registerbaseret ledighed er dog, at der er mange personer, som bliver taget ud af ledighedsstatistikken af den ene eller anden årsag. Det er alle de personer som, ifølge Danmarks statistik, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, men trods alt er i den arbejdsdygtige alder. Se nedenstående graf.
(1).png)
Det kan ses af grafen, at godt halvdelen af personer i alderen 55-66 år slet ikke er taget med i statistikken. Ligeledes at hver tiende person i alderen 30-54 ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet. Lidt skræmmende når man tænker på, at der her er tale om personer, som måtte forventes at være i deres bedste arbejdsalder.
For at lave et lille regne eksempel, så lad os antage at 10 personer var arbejdsløse ud af en samlet arbejdsstyrke på 100 personer. Det forholde sig nu sådan, at 5 af disse 10 arbejdsløse ikke egner sig til at arbejde. De kan være at de er handicappet, depressionsramte, syge af stress, har ondt i ryggen, eller hvad det end nu måtte være. Så lader man de 5 personer udgå af statistikken, og så er der kun 5 arbejdsløse ud af 95. I det første eksempel var arbejdsløsheden 10 pct. og i det andet eksempel er den 5,3 pct.
For at lave et lille regne eksempel, så lad os antage at 10 personer var arbejdsløse ud af en samlet arbejdsstyrke på 100 personer. Det forholde sig nu sådan, at 5 af disse 10 arbejdsløse ikke egner sig til at arbejde. De kan være at de er handicappet, depressionsramte, syge af stress, har ondt i ryggen, eller hvad det end nu måtte være. Så lader man de 5 personer udgå af statistikken, og så er der kun 5 arbejdsløse ud af 95. I det første eksempel var arbejdsløsheden 10 pct. og i det andet eksempel er den 5,3 pct.
Hvis man nu i stedet for at lade dem udgå af statistikken lader dem indgå, så fås pludselig en helt anden arbejdsløshedsprocent i Danmark. 26,5 pct. af personerne i den arbejdsdygtige er ikke i arbejde. Se her hvilke offentlige ydelser nogle af de personer, som er uden for arbejdsstyrken, modtager.
(1).png)
Ovenstående gennemgang viser, at det er vigtigt at holde sig for øje, hvilke metoder, der ligger bag de forskellige arbejdsløshedstal. Den registerbaserede ledighed, som er klart den mindste, da den ekskluderer flest mulige personer, som reelt er uden et arbejde, bruges flittigt at økonomer og medier. Der kan godt være en fornuft i at følge dette tal, idet antallet af kontant- og dagpengemodtagere selvfølgelig siger noget om den retning ledigheden bevæger sig i. Problemet er blot, at hvis man stirrer sig blind på dette tal, misser man fuldstændig det strukturelle billede. Det strukturelle billede viser nemlig, at omkring en fjerdedel af danskere i den arbejdsdygtige alder står uden arbejde, og sådan har det stort set set ud igennem de sidste 15 år.
Derudover kan man også få det indtryk om, at det står værre til i USA eller Europa, idet der her er omkring 10 pct. arbejdsløshed Her er det blot vigtig at pointere, at Danmark altså har 7,2 pct. arbejdsløshed i november, hvis man bruger de sammenlignelige metoder.
Slutteligt vil jeg sige, at det er forståeligt, at der er nogle mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kan bidrage til samfundet, da de er svært handicappet etc., men at over 25 pct. står uden for arbejdsmarkedet er ubegribeligt og et klart strukturelt problem, som der bør tages fat på fremadrettet.
Derudover kan man også få det indtryk om, at det står værre til i USA eller Europa, idet der her er omkring 10 pct. arbejdsløshed Her er det blot vigtig at pointere, at Danmark altså har 7,2 pct. arbejdsløshed i november, hvis man bruger de sammenlignelige metoder.
Slutteligt vil jeg sige, at det er forståeligt, at der er nogle mennesker, som af den ene eller anden grund ikke kan bidrage til samfundet, da de er svært handicappet etc., men at over 25 pct. står uden for arbejdsmarkedet er ubegribeligt og et klart strukturelt problem, som der bør tages fat på fremadrettet.
Share this
Digg
Del.icio.us
Reddit
Furl
Yahoo
Spurl
Googlize this
Facebook
