En artikel på Børsens netavis onsdag den 10. marts bærer overskriften ”USA-ledighed falder i ni delstater”. Overskriften er på ingen måde en fordrejning af sandheden, men vinklen virker en kende underlig. Det underlige er, at selvsamme rapport fra BLS, som kan læses her, også påpeger, at ledigheden i 30 andre delstater samtidig steg i januar.
Nogen vil måske forsvarer den valgte vinkel ved at sige, at det er ”overraskende”, at ledigheden overhovedet faldt i januar. Dette argument bliver bare ikke fremført i artiklen, som refererer nøgtern til en amerikansk joprapport. Artiklen pointere selv, at denne rapport ”viser […], at der kan gå flere år før USA’s arbejdsmarked igen er tilbage i fuld styrke, efter at der er blevet tabt 8,4 millioner job siden recessionen startede i december 2007”, hvilket blot bekræfter, at vinklen nok burde være den modsatte.
At netop den faldende ledighed i ca. 20 pct. af USA’s stater og ikke den stigende ledighed i 60 pct. af de andre stater bliver valgt som vinkel, kan yderlige undre, når det viser sig, at ledigheden i 5 stater faktisk steg til rekordniveauer, som ikke er set siden1976. Det havde da været interessant at påpege.
Denne lille kritik bunder i, at dette eksempel langt fra er det eneste af den slags, hvor nyhedsmediet vinkler historien. Det gør de hele tiden, da de gerne vil lave interessante og fængende historier/overskrifter, og det er der nok ikke noget i vejen for at gøre, så længe at læserne er kritisk nok. Det er bare de færreste, der er det, og derfor skriver jeg dette lille indlæg. I det konkrete tilfælde kan man dog nok ingen gang give journalisten på Børsen skylden (eller også kan man endnu mere), da han faktisk bare har oversat Bloombergs overskrift til dansk. Bloomberg har dog siden hen ændret overskriften til "
Unemployment Climbed in 30 U.S. States, Fell in Nine " (se her)
Derfor bør man søger informationerne på egen hånd, eller i hvert fald have flere kilder, og ikke blot blindt stole på en enkelt.
Jeg vil gerne bidrage med information/historik til den pågældende historie nedenfor, og dermed også øge antallet af kilder.
Graferne nedenfor stammer fra bloggen
www.calculatedriskblog.com, som bestemt er værd at besøge.