Myndighederne offentliggjorde i november tal, der viste, at ledigheden faldt fra 10,2 procent i oktober til 10,0 procent, eftersom arbejdsgiverne nedlagde det færreste antal arbejdspladser siden recessionen begyndte for to år siden. Regeringen sagde også, at langt færre arbejdspladser gik tabt i september og oktober end først rapporteret.

Og den såkaldte underbeskæftigelse sats, der medregner deltidsansatte, som ønsker fuldtidsjob og afskedigede medarbejdere, som har opgivet deres jobjagt, er også faldet, fra 17,5 procent i oktober til 17,2 procent i november.

Malurt i bægret
Det bedre end forventede tal, er en sjælden dosis af gode nyheder for økonomien, men det pusterum kan være midlertidig. Jobskabelse er stadig så svag, at mere end 15 millioner ubeskæftigede amerikanere står over for hård konkurrence om nye jobs.

Jobrapporten viste, hvor svært det er stadig at finde arbejde. Antallet af personer uden arbejde i mindst seks måneder steg i sidste måned til 5,9 mio. og den gennemsnitlige varighed af arbejdsløshed, slog rekord, da den er steg til mere end 28 uger, det længste siden man begyndte at føre statistik over det i 1948!

Befolkningen skeptisk
Men stemningen i den amerikanske befolkning er ikke blevet bedre. Som en rapport fra Rasmussen Reports viser, så er amerikanerne meget uenige i centrale dele af Obama’s politik. De vender sig især imod den keynsianske politik, der siger at højere offentlige udgifter kan hjælpe økonomien. (Se mere her)

En Rasmussen Reports national meningsmåling fastslår, at kun 22 % af amerikanerne går ind for at give føderal bailout-midler til delstater, der er i alvorlige økonomiske problemer. 58 % er imod redning af økonomisk nødlidende stater. 55 % af amerikanerne mener, at det vil være bedre for Californien at gå bankerot end at blive reddet af staten.

Oven i det er 56 % af amerikanerne imod endnu en økonomisk stimulus-pakke i år. Mens House Speaker Nancy Pelosi og andre af Kongressens demokrater håber på at kunne bruge flere penge på at bekæmpe arbejdsløsheden, er kun 33 % for en endnu stimulus plan.

30 % af vælgerne mener, at den første stimulus plan, vedtaget i februar, har hjulpet den amerikanske økonomi, men 38 % siger, at den har gjort mere skade end gavn. Antallet af folk der mener, at stimulierne har gjort mere skade end gavn er steget med 10 procentpoint siden september. 90 % af den af den politiske klasse mener derimod at stimuliene har hjulpet økonomien.

De fleste amerikanere (53 %) mener, at den amerikanske økonomi vil blive hjulpet mere af beslutninger truffet af virksomhedsledere til at hjælpe deres egne virksomheder end beslutninger truffet af regeringens embedsmænd. Blot 29 % siger, at beslutninger truffet af embedsmænd, om at hjælpe økonomien vil være bedre.

Ved en 59 % til 24 % margin, mener vælgerne, at en stigning i de offentlige udgifter vil skade økonomien.

Opbakningning til markedsøkonomi
Som optakt til valget et års tid fra nu, forventer 67 %, at arbejdsløsheden vil være den samme eller højere end den er i dag. Men 76 % foretrækker stadig en fri markedsøkonomi frem for en statsdikteret økonomi. Faktisk siger 51 % af vælgerne at flere arbejdspladser vil blive skabt, hvis de resterende udgifter der er planlagt i første stimuluspakkeblev bliver aflyst med det samme. Mens 77 % af republikanerne og 60 % af de uafhængige vælgere mener, at bailouts for stater er en dårlig idé, så er demokraterne er langt mere snævert delt på spørgsmålet. Halvdelen (50%) af Demokrater er for vedtagelsen af endnu enstimulus-pakke, men 85 % af republikanerne og 52 % af uafhængige er imod.

33 % af alle voksne siger, at den føderale regering skal ansætte folk, der er arbejdsløse og ikke kan finde arbejde. Men, 43 % er imod den form for offentlig ansættelse. Næsten halvdelen (47 %) af Demokrater er for offentlige ansættelse til bekæmpelse af arbejdsløsheden, mens 67% af republikanerne er uenige. Uafhængige vælgere har en tendens til at modsætte sig idéen om regeringens leje, men med en langt mindre margin.  

Rasmussen Reports Beskæftigelses Indeks vender pilen nedad
Efter tre mÃ¥neders stigning faldt Rasmussen Beskæftigelses-Indeks mere end fire point i november til det laveste niveau siden juli. Blot 14 % af folk i arbejde vil nu sige, at deres arbejdsgivere ansætter nye folk, den laveste andel siden februar. 29 % siger, at de tror at deres arbejdsgivere planlægger fyringer. 46 % mener at USA’s økonomi bliver værre, mens kun 28 % syntes den bliver bedre. (læs her og HER, og her)