Det engelske magasin The Economist bringer i denne uge en artikel om konkurrencelovgivning med udgangspunkt i EU-dommen over computerchipproducenten Intel, der ifølge EU uretfærdigt pressede sin konkurrenter. Artiklen indeholder nogle ganske interessante betragtninger om den gråzone, som konkurrencelovgivning befinder sig i.
Artiklen tager sit udgangspunkt i Intel-sagen, hvor EU for nogle måneder siden afsagde dom over computerchipproducenten. Intel blev dømt for at give nogle bestemte rabatter til sine kunder, som blandt andet var et specifikt afslag i købsprisen, såfremt kunden lagde mellem 80 og 100 pct. af alle sine chipindkøb hos Intel. I EU og fra især konkurrenten AMD blev denne praksis kritiseret. Dommen pålagde Intel at betale en bøde på 1,44 mia. dollar (7,9 mia. kr.) for uretfærdigt at have vundet markedsandele fra AMD. Selvom EU-bureaukraterne kunne få domfældelsen til at fylde 524-sider, så pointere artiklen fint, at konkurrencemyndighederne opererer i en gråzone, når de stort set arbitrært skal ind og bedømme, om en virksomhed sænker sine priser under produktionsomkostningerne, eller om virksomheden sænker sine priser, på baggrund af, at den har effektiviseret sin produktion, hvorved den kan tilbyde sine kunder billigere priser:
”Lave priser er en af frugterne ved konkurrence: at straffe store virksomheder for at skærer i priserne ville være perverst," står der i artiklen.
Hvad er de mindre producenters muligheder, når den dominerend producent sænker priserne?
For det første kan der jo være forskel på produkternes kvalitet, hvorfor en lavere pris på et produkt ikke svækker den lille virksomheds produkt, da der her kan være kvalitetsfordele at hente ved at købe produktet fra den lille producent. Hvis de to produkter er homogene (helt ens og uden kvalitetsforskel, som eksempelvis olie), så kan den lille virksomhed, jo blot vælge at opkøbe den store virksomheds produkter, som den store jo sælge med tab, og når den store virksomhed så er nødt til at hæve sine priser, så ligge den lille virksomhed inde med en større mængde produkter, som er indkøbt til under produktionspris. Hvad er det problematiske i denne situation? Artiklen påpeger også, hvor svært det kan være at bedømme den enkeltes virksomheds adfærd og hensigt:
”Men i sjældne tilfælde vil store virksomheder med store kapitalreserver sænke prisen under sin produktionsomkostninger for at presse de mindre virksomheders omsætning. Den profit, som den store virksomhed ofrer på det korte sigt, kan indhentes ved højere priser en gang i fremtiden, når de mindre virksomheder angiveligt er væk. At slå fast, at en virksomhed er skyldig i at fastsætte sine priser aggressivt lavt, er svært. Hvis en konkurrent går konkurs, kan det skyldes sin egen ineffektivitet eller dårlige produkter og ikke fordi, at den var presset af en stor virksomhed”
Forbrugerne har valgt Intel, og de kan også fravælge virksomeheden igen
Værd at bemærke er også, at Intel igennem en årrække har skabt sig en dominerende markedsandel på computerchipmarkedet, ved hele tiden at have produktudviklet og effektiviseret sin produktion, så det har været muligt for Intel at sænke priserne, for at tilfredsstille slutbrugerne. Den dag, hvor Intel stopper med at tilfredsstille sine kunder, enten ved højere priser eller lavere kvalitet, da vil forbrugere og kunderne vælge andre computerchipproducenter eller måske helt andre substituerende produkter.
Artiklen slutter af med indirekte at sige, at bare fordi økonomer forsøger at blåstemple konkurrencelovgivningen ved at gøre den mere videnskabelig (jf. dommen på 524 sider, som er resultatet af et stort bureaukratisk embedsværk), så bevæger konkurrencelovgivningen sig i et kæmpe stort gråt felt, hvor politiske interesser har store muligheder for at præge de enkelte sager; til skade for forbrugerne.
”Konkurrencemyndighederne har bevæget sig væk fra […] de tidlige 1970’ere, hvor de var hurtige til at dømme store virksomheder på baggrund af grove iagttagelser. Men det er usandsynligt, at de finder en solid og simple regel, som de kan bruge i stedet for det gamle mantra om, at virksomheder med ’magt på markedet’ altid handler suspekt.”
Share this
Digg
Del.icio.us
Reddit
Furl
Yahoo
Spurl
Googlize this
Facebook
