I et kapitalistisk løndannelsessystem kan arbejdsgiver og arbejdstager selv aftale vilkårene. Der er ingen planøkonomisk enhed, der dikterer, at virksomhederne skal ansætte arbejdsløse på centralt fastsatte vilkår. Marxistisk teori om udbytning af medarbejderne har empirisk (og teoretisk vil de fleste mene) vist sig ineffektiv i forhold til løndannelse.

I dag kan virksomheder i demokratiske lande selv bestemme, hvem de vil ansætte. Ansættelseskontrakterne skal dog overholde visse rammer. Det gælder fx mindsteløn og arbejdsforhold (fx sikkerhed på arbejdspladsen).

Da virksomhederne er frie til selv at forhandle arbejdsforhold med jobansøgerne, vil de kun ansætte folk, der forventes at tilføre virksomheden mere værdi end lønomkostningerne, såfremt virksomhederne handler rationelt. Sagt på en anden måde vil jobansøgere, der ikke kan overbevise virksomheden om, at de kan tilføre mere værdi end mindstelønnen, ikke få jobbet. De vil derimod fortsat være arbejdsløse.

Udbud- og efterspørgselsteori underbygger, at mindstelønnen ikke hjælper de svage, men derimod sender dem ud i arbejdsløshed.

Figur 1 viser efterspørgslen efter arbejdskraft (gul linje) og arbejdsudbuddet (lilla linje). Førsteaksen er antal beskæftigede, og andenaksen er løn. På dette marked vil ligevægtslønnen være 10. Dette resulterer i, at der samlet vil være 10 beskæftigede. Hvis der derimod bliver fastsat en mindsteløn på fx 15, vil billedet ændre sig. Det fremgår af figur 2:

Den vandrette, blå, stiplede linje angiver mindstelønnen. Ved denne løn bliver der efterspurgt fem medarbejdere, mens udbuddet er på hele 15. Mindstelønnen vil derfor betyde, at blot fem personer får arbejde i modsætning til de 10, der fik arbejde før. Dette er selvfølgelig ikke gavnligt, og mon ikke de nu arbejdsløse hellere ville arbejde til en lavere løn end at være arbejdsløse? I princippet kan man sige, at der på et marked uden mindsteløn kun findes frivillig arbejdsløshed, da alle kan få lige præcis den løn, som de er værd.

De fleste økonomer er da også enige om, at mindstelønnen gør mere skade end gavn. Ifølge en undersøgelse kan 79 % af de adspurgte økonomer tilslutte sig følgende udsagn: ”A minimum wage increases unemployment among young and unskilled workers”.

Da lovene blev indført for at beskytte arbejderne, er ovenstående set fra arbejdstagernes synsvinkel. Man kan imidlertid også anskue det fra virksomhederne synsvinkel. Her resulterer loven i, at virksomhederne får lavere vækst, da de ikke kan ansætte medarbejdere til de lønninger, de er villige til at betale. De kan derfor ikke ansætte de medarbejdere, som de har behov for.

Milton Friedman var meget imod mindstelønnen og forklarer i dette interview (mindstelønsdiskussionen begynder efter 2:40), hvorfor mindstelønnen bør afskaffes. Et citat fra interviewet sammenfatter hele problemet og illustrerer, hvad loven i virkeligheden betyder:

”Employers must discriminate against people who have low skills”.