Det er ikke småstigninger det seneste aktierally har givet investorerne verden over, og det har fået mainstreammedierne til at fokusere på om rally’et kan fortsætte. De store finansmedier fokuserer endda på, hvad der vil ske med aktierally’et, når de mange statslige støtteordninger og når de kvantitative lempelser bliver lagt i skuffen igen. Alene det faktum, at mainstreammedierne taler om en snarlig korrektion, kan betyde, at markederne fortsætter op.

Derudover er et af de andre helt store temaer, at de fleste vestlige lande vil bevæge sig ud af såkaldt teknisk recession. Hovedparten af analytikere og økonomer spår vækst i tredje kvartal i de fleste vestlige økonomier, om end ganske lav vækst.  Teknisk recession er defineret ved to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst i BNP. Her tages der ikke forbehold for, hvordan væksten i BNP er opstået, hvorfor betegnelsen recession med den givne definition i sig selv ikke er meget værd. Derfor vil det heller ikke være særlig interessant, at konstatere at økonomierne er ude af recession allerede i begyndelsen af andet halvår. Det vil helt sikker blive blæst op i medierne, som et stærkt tegn på at bunden er nået, og at det herfra kun kan gå fremad, men lad jer ikke forvirre.

Edward Harrison fra bloggen ’Credit Writedowns’ har nogle ganske interessante betragtninger om det igangværende rally, og hvorfor det er mere interessant at se på, hvad der har drevet BNP, frem for den pågældende retning:

”Problemet jeg har med den seneste tids BNP-vækst i USA, Storbritannien, Spanien og Irland især, er at væksten var baseret på høj gældsakkumulation og lav opsparing. Idet gæld er en mekanisme, hvormed vi kan trække efterspørgsel fremad, så har gælden og forbruget betydet, at vi er vokset på bekostning af fremtiden,” skriver han og forsætter:

”Denne dynamik kan fortsætte i meget, meget lang tid. I USA, eftersom landet er i besiddelse af verdens reservevaluta, er stigningen i det aggregerede gældsniveau blevet succesfuld finansieret i over 25 år. [..] Så vækst af lav kvalitet kan fortsætte i meget lang tid,” konkluderer han.

Edward Harrison er ikke overbevist om, at vækst af lav kvalitet umiddelbart fører til økonomisk panik, og han vurderer, at denne ’dårlige’ vækst kan fortsætte igennem mange konjunkturcykler. Han ytre tilmed, at han ikke ser det som utænkeligt, at vi får flerårig økonomisk vækst understøttet af den fornyet penge- og finanspolitik, om end han ikke billigere den.

”Ikke desto mindre vil den økonomiske bedringsproces højst sandsynlig være af meget ringe kvalitet grundet signifikante ’mal-investments’. Gældniveauerne vil stige og investering i kapitalgoder vil blive dirigeret over imod risikofyldte projekter,” skriver Edward Harrison.

”Undervurder ikke effekten af at trykke penge” – Marc Faber
Tilbage i marts sagde den respekterede investeringsekspert Marc Faber, at man endelig ikke må undervurdere de statslige hjælpepakker og den meget lempelige pengepolitik, som verdens centralbanker fører. Denne kombination kan få markederne til at stige, og det var nøjagtig, det der skete.

”Se bare på hvad der sker i Kina. Vil du fortælle mig, at [den økonomiske] stimulering ikke virker i Kina. Det gør den i allerhøjeste grad,” skriver Edward Harrison og fortsætter: ”I vesten virker stimulansen også. Den er designet til at stoppe folk fra at ophobe penge og i stedet få dem til at forbruge. Den er også designet til at få folks penge ud af opsparingskontoerne og ind i mere risikofyldt aktivklasse. Den gør præcis dette.”

Det er en af de primære grunde til, at de globale aktiemarkeder er steget, og det er en af de primære grunde til, at BNP-væksten i tredje kvartal formentlig mange steder vil blive positiv. Men igen, er kortsigtet BNP-vækst lig langsigtede velstandsforøgelse. Ikke nødvendigvis, desværre.

Til slut pointere Edward Harrison, at han ikke ved, hvad der vil komme til at ske, men at han generelt blot er bekymret. Han er bekymret over kvaliteten af den vækst USA får, og han er bange for at denne ”fake” vækst vil lægge en dæmper på reformviljen i den finansielle sektor. Allermest er han dog bekymret for, at et eventuelt kollaps, hvis det ikke kommer snart, vil blive meget værre, når det så kommer engang i fremtiden.