7. Januar: RE-POST fra 20. oktober:
Priserne på dagligdags varer er markant stigende for tiden. Den største stigning er i olieprisen, men madvarer stiger også meget i disse dage. Hvorfor stiger priserne så meget? Når priserne på næsten alle varer stiger over en linje, er det relevant at spørge, hvor problemets kilde ligger: Er det priserne på varerne som det er galt med, eller er det de kroner som vi har i lommen eller på bankkontoen som den er gal med?
Søjlediagrammet nedenfor viser væksten i M3, som er den bredeste definition af pengemængden.
http://www.marketoracle.co.uk/Article5460.html
Søjlediagrammet viser væksten i den samlede pengemængde for forskellige valutaer. Tallene er fra BIS (Bank for International Settlements). Opgørelsen dækker et år; fra 01. marts 2007 til og med 29. februar 2008. Det skal siges, at væksten i pengemængden i Danmark var særdeles stor i januar og februar 2008, og defor viser denne opgørelse en årlig vækst på 22 %. Hvis væksten bliver jævnet ud er den 17 %. Det er stadigvæk den højeste vækst i Vesteuropa, lige foran Sverige med 16 %, og langt foran de andre Vesteuropæiske lande.
Vi ligger absolut i den forkerte ende i denne oversigt. De lande som vi plejer at sammenligne os med ligger hovedsageligt i den anden ende.
Opgørelsen omfatter 90 % af verdens bruttonationalprodukt og 65 % af verdens befolkning.I løbet af året 2007 blev de danske kroner 17 % flere end ved årets begyndelse. Hvilken betydning har dette?
Først og fremmest er dette en grund til de stigende priser som vi oplever for tiden. Hvis pengemængden vokser meget, mens mængden af varer og tjenester er stabil, bliver pengemængden udvandet, og pengene mister værdi i forhold til de varer som de skal købe.
En årlig vækst i pengemængden på 17 % vil i længden, alt andet lige, medføre et fald i vores penges købekraft. De stigende priser som vi oplever nu, er bare de første ring-virkninger af den kraftige vækst i pengemængden, som for alvor tog fart på i 2005. Vi skal helt tilbage til 2004 for at finde et år, hvor væksten i pengemængden var nogenlunde normal. I 2004 var væksten i pengemængden 2,7 % hvilket er i overensstemmelse med traditionalisternes (keynesianeres) mening om det niveau, hvorpå inflation og økonomisk vækst bør ligge. Siden 2005 har væksten været unormalt stor. Det er meget sandsynligt at priserne fortsætter med at stige, fordi det er ikke nogen tegn på at væksten i pengemængden vil aftage. Bare de første syv måneder i år 2008 var væksten i pengemængden 10,4 %, svarende til en årlig vækst på ca 18 %.
Opgørelsen nedenfor er den nyeste fra nationalbanken, og viser udviklingen i pengemængden siden december 2003.
(se side 11 i følgende link)
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side
/91DEF0010E5C7731C12574AD003D48B0/$file/POB20080825TT.pdf
Fra december 2003 til og med juli måned i år steg den absolutte pengemængde fra kr. 680 milliarder til kr. 1.149 milliarder. Det er en stigning på 69 % på mindre end 5 år! Dette må føre til stigende priser, fordi da alle de nye penge begynder at cirkulere, skal de konkurrere med alle de eksisterende penge om de samme varer.
Eksport
Det er relevant at spørge om Danmark har eksporteret flere varer og tjenester end vi har importeret, og på den måde fået flere penge ind i landet, d.v.s. et betalingsbalance overskud?
Hvis det er nettoeksporten landene mellem som flytter pengemængden så markant, så skulle en stigning i pengemængden i Danmark, alt andet lige, balancere med et fald i pengemængden i de lande, som Danmark har samhandel med. Samhandel landende imellem kan således kun føre til at der bliver flyttet rundt på de eksisterende penge, og ikke at nye penge pludselig bliver introduceret i systemet. På søjlediagrammet ovenfor kan vi se at pengemængden stiger i alle lande, den falder ikke i et eneste land, så konklusionen må være, at positiv nettoeksport ikke kan være årsag til stigningen i pengemængden.
Produktivitet
Eksport og produktivitet følges ofte ad. Et land som har stor eksport, er som regel også ret produktivt, i forhold til andre lande. Kendetegnet ved produktivitet er ikke voksende pengemængde, men faldende priser. F.eks. har den produktivitet og innovation som har været indenfor mobiltelefoni og computere i løbet af de sidste ti år, ført til faldene priser på disse varer og tjenester, til gavn og glæde for alle brugerne, fordi væksten i innovation og produktion af varer indenfor disse industrier har været større end væksten i pengemængden.
Forbrugsvarer bliver dyrere mens opsparingsaktiver falder i værdi
Det er ansvarsløst at lade pengemængden vokse så hurtigt. Som Keynes sagde, så er det destruktivt for hele samfundet, når folks penge mister så megen købekraft over så kort tid. Situationen i dag er den, at væksten i varer og tjenester ikke mere kan følge med væksten i pengemængden. Mens pengemængden stadigvæk vokser i samme tempo, så er pengenes omsætningshastighed (velocity of money) faldet i løbet af det sidste år, d.v.s. at pengene skifter ikke så let hænder i dag som for 1-2 år siden.
Resultatet af denne udvikling er, at forbrugsvarer som mad og olie bliver dyrere at købe, mens værdien falder på traditionelle opsparingsaktiver, såsom ejendomme, aktier og obligationer. Det sker fordi ejendomme og aktier, modsætning til forbrugsvarer, dels er finansierede ved lånetagning, og bliver derved en del af den gearing som den øgede pengemængde medfører. Obligationer giver neutralt eller negativt afkast for tiden. Hvis du f.eks. har en obligation som giver 5 % i rente, mens pengemængden ellers vokser med 15 %, så kan man ikke sige, at du har et positivt afkast i real købekraft. Det er ikke megen glæde ved at dine penge bliver 5 % flere, mens alle de andre penge bliver 15 % flere. I dette tilfælde vil kursen på obligationen, alt andet lige, falde.
Pension
Pengemængdens fordoblingstid er i øjeblikket ca. 5½ år. Med den nuværende vækst i pengemængden bør man ikke tvinge folk til at spare op i danske kroner. Derfor forekommer det ulogisk, og ikke til borgernes fordel, hvis regeringen nu havde genindført den særlige pensionsopsparing, (SP), som ellers har været suspenderet siden 2004.
Pengemængde og rente
Hvis udbuddet af penge er stort, så falder renten. Selvom renten er steget i de seneste to år, så er den stadigvæk lav, sammenlignet med renteniveauet i 80’erne. Hvis den nuværende vækst i pengemængden aftager eller helt holder op, så kan vi forvente en markant rentestigning:
Tænk: renten er prisen på penge.
“Med vedvarende inflation kan regeringen, i hemmelighed og uden at borgeren opdager det, konfiskere en betydelig del af borgerens penge. Der findes ingen mere effektiv metode til at vælte det nuværende samfund, end at ødelægge valutaen: Alle økonomiens usynlige love samarbejder om destruktion, og det sker på sådan en måde, at ikke en mand ud af en million er i stand til at identificere problemet.”
John Maynard Keynes, 1919
“Inflation er en flad skat på alle penge”
Milton Friedman, 1962
“Velfærdssamfundets finanspolitik kræver, at det ikke må være muligt for individet selv at forsvare sine penge mod inflation.”
Alan Greenspan, 1966
Share this
Digg
Del.icio.us
Reddit
Furl
Yahoo
Spurl
Googlize this
Facebook
Tags
Der er nemlig nogle ting jeg ikke helt forstår.
Hvor kommer pengene fra og hvem har dem? Der skrives at penge mængden er steget med 69% på mindre end fem år. Jeg er i hvert fald ikke blevet 69% rigere, så hvem er?
Fortæller inflationen os ikke hvor meget priserne er steget med og hvor meget købekraft vi har mistet? Altså, hvis inflationen er 2% skal der 100 kr. til at købe en ting det ene år og 102 kr. til det næste år. Sandt?
I så fald, er købekraften så ikke blevet meget større siden penge mængden er vokset langt mere end inflationen?
Skribenten skriver følgende;
"Obligationer giver neutralt eller negativt afkast for tiden. Hvis du f.eks. har en obligation som giver 5 % i rente, mens pengemængden ellers vokser med 15 %, så kan man ikke sige, at du har et positivt afkast i real købekraft. Det er ikke megen glæde ved at dine penge bliver 5 % flere, mens alle de andre penge bliver 15 % flere. I dette tilfælde vil kursen på obligationen, alt andet lige, falde."
Hvis mine aktier/obligationer/ejendomme stiger 10% og inflationen er steget 2% og penge mængden er steget 22% er jeg så ikke stadig blevet ca. 10% rigere? der findes bare 22% flere penge end sidste år.
Jeg har helt sikkert misforstået et eller andet, ellers synes jeg ikke artiklen giver meget mening. Jeg er heller ikke økonomisk uddannet.
MVH, Martin.
Ps. Til skribenten, Jákup á Rógvu Andreasen, dit navn har unægteligt noget færøersk over sig - eller måske islandsk, kan det passe?
Pengene kommer fra centralbanken. Renten er prisen på pengene. Renten i Danmark skal helst i følge keynesianske økonomer være sådan at inflationen ligger på 2%. Som du selv gør opmærksom på så er pengemængden steget og der er i virkeligheden ikke nogen modsætning imellem en stigning i pengemængden og inflation. Inflation=stigning i pengemængde.
Når de oficielle tal viser en anden inflation end når man ser på den reelle pengemængde er det bla fordi at man tager udgangsåunkt i prisudviklingen. Og verden har set store prisfald på forbrugsgoder som følge af at produktionen er flyttet til bla Kina, samt der er blevet pustet finansielle bobler op. I Danmark har vi en stor boligbobbel der er ved at falde sammen og grunden til at noget så åbenlyst som en boligbobbel ikke er afspejlet i inflationstallene er at man fra officielt side har en bestemt måde at opgøre boligydelse på. Man siger simpelthen at Hr og Fru Jensen bruger så så mange procent af deres indtægt på boligen. Og den vurdering har ikke ændret sig meget de sidste 30 år selvom det er åbentlyst for enhver at mange par kun kan bo i deres hus fordi de begge arbejde. Den tager simpelthen ikke højde for at kvinderne også arbejder.
Det er vigtigt at holde sig for øje inflation= stigning i pengemængde.
Se den her video hvis du gerne vil forstå hvordan penge kommer til verden:
http://www.youtube.com/watch?v=qIxhsF6JLEA
og eller læs:
http://økonomia.dk/okonomia/index.php/oko/40-ostrigsk-okonomisk-teori/120-fra-varer-til-tillid-en-kort-introduktion-til-penge-og-bankvaesen
Bare spørg løs hvis du vil vide mere eller vil have noget forklaret
Mvh Lasse
Når man ser et prisfald modsvaret af en pengeudvidelse i samme grad så ser det ud som om inflationen er 0 hvis man udregner inflationen udfra prisudviklingen. Men i realiteten er pengemængden steget med 2%.
I realiteten er samfundet så meget mere komplekst og en pengemængde udvidelse rammer skævt, dvs det bliver f.eks. kanaliseret ud i boligmarkedet i form af billige lån. Det skaber så en boligbobbel.
Håber det hjælper
Jeg kan godt forstå jeres forvirring på dette område.. Vi hører nemlig altid i medierne, inflationen omtalt som stigninger i priserne, ofte givet ved Forbruger Pris Indeks (CPI etc.).
På kort sigt kan stigninger i forbrugerpriserne skyldes udbuds/efterspørgsel-ændringer, men på lang sigt så er det udviklingen i pengemængden der bestemmer inflationen (og her menes det generelle prisniveau i økonomien)
Stigninger i forbrugerpriserne er effekten af at pengemængden vokser hurtigere end økonomiens vækst.
Du stiller det vigtige spørgsmål:
"Så centralbanken har IKKE lavet 69% flere mønter og sedler? Blot er forholdet mellem pris og penge ændret sig 69%?"
Svaret er at nationalbanken, som er den primære udgiver af danske kroner, har tilladt pengemængden at vokse med 69% siden 2003. Det er ikke ensbetydende med, at der i dag findes 69% flere sedler og mønter i omløb end i 2003. Sedler og mønter er kun en enkelt af ca. 6 forskellige komponenter som tilsammen udgør pengemængden. Nu ved jeg ikke om du har kigget på side 11 i opgørelsen som jeg nævnte i artiklen;
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side
/91DEF0010E5C7731C12574AD003D48B0/$file/POB20080825TT.pdf
Her kan du se at sedler og mønter kun udgør ca. 5% af den cirkulerede pengemængde. Den store vækst i pengemængden er at finde under posten "indlån på anfordring".
Lasse har ret i at i teorien er inflation=vækst i pengemængde. Vi ved fra opgørelsen (se linket) at den samlede pengemængde er steget med 69% i nævnte tidsrum. Umiddelbart synes teorien ikke at holde vand, da priserne ikke er steget med 69% de sidste fem år, men det er der en god grund til: De nye penge skal nemlig cirkuleres flere gange før den forventede prisstignen (inflation) sætter igennem samfundet. Dvs at væksten i pengemængden er styrende for den reelle inflation, men med en vis tidsforskydning, som kan være ca. 1-4 år, alt afhængigt af hvor hurtigt penge skifter hænder i samfundet.
Den oprindelige artikel er skrevet i juli/august, hvilket er grunden til at jeg nævner høje oliepriser, olien toppede på 147 $/tønde i juli, men er siden faldet ekstremt meget.
Og dette er et generelt problem verden over? - I hvert i følge diagrammet stiger pengemængden også kraftigt i andre vestlige lande. Vil dette ikke udlignede hinanden? Altså høj inflation i alle lande og derved bevares en slags status quo?
Er der nogen der kan sige hvorfor Japans pengemængde stiger så lidt? De har jo vist noget der ligneder verdens laveste rente, burde pengemængden så ikke stiger her også?
MVH, Martin.
Ja, inflationen kan sætte ind når som helst. Verdens centralbanker står nemlig parat til at pumpe uendelig likviditet ind i systemet for at få hjulene i gang. Et konkret bevis på dette kan du se af graferne i artiklen "2009 kan blive et skelsættende år", af J. de Lichtenberg. Vi ser, at Federal Reserve har sluppet tøjlerne, og har pumpet uendelig likviditet ind i systemet. De skal bare først overtale de almindelige banker om at låne pengene videre til dig og mig.
Grundet til at pengemængden stiger meget i alle lande, er fordi verdens centralbanker overvejende fører samme pengepolitik.
Japan: En af grundene til at pengemængden vokser så lidt, er at private og virksomheder i Japan er meget flittige til at spare op, og meget modvillige til at gældsætte sig. Så selv om Bank of Japan lokker sine borgere med renter helt ned i 1% p.a., er Japanerne meget modvillige mod at sætte sig i gæld. Japan har været i en deflation siden 1990, hvilket vil sige, at priserne bare er faldet og faldet. F.eks. er prisen på fast ejendom i Tokyo aldrig kommet op på samme niveau som i 1990. Så tænker Japaneren: "Jeg gemmer mine penge, fordi jeg kan få mere for dem i morgen end i dag", hvorimod danskeren tænker "jeg må bruge mine penge i dag, fordi i morgen køber de mindre end i dag".
Håber ikke dette eksempel er alt for banalt;-)
Jeg skal understrege, at følgende er min helt private fortolkning af Danmarks og Sveriges placering i søjlediagrammet.
Det er værd at lægge mærke til, at to førende velfærdsstater, Danmark og Sverige, har den største vækst i pengemængden i den vestlige verden. Når politikere i velfærdsstaterne i de offentlige debatter siger "jeg går ikke på kompromis med velfærden", så betyder det helt konkret, at når et behov er identificeret, så skal pengene bare være der, uanset hvad. Hvis de ikke kan tilvejebringes via skatten eller lånoptagning, kan de i sidste instans bare printes ud af den blå luft for at dække de altid akutte velfærdsbehov. Jeg tror at denne praksis finder sted, og er hovedårsagen til at velfærdsstaterne oplever større inflation i pengemængden end andre vestlige lande. Dermed er vi tilbage ved Greenspans udtalelse fra 1966:
"Velfærdssamfundets finanspolitik kræver, at det ikke må være muligt for individet selv at forsvare sine penge mod inflation."
To andre lande i den vestlige verden som har høj vækst i pengemængden er Island og USA.
I USA er krigene i Irak og Afghanistan hovedårsager til den store vækst i pengemængden, i Island er årsagen til væksten i pengemængden bankernes dumdristige ekspansion i udlandet, men i Danmark og Sverige er årsagen velfærden.
Det hænger vel ikke helt sammen med teorien om pengemængde = inflation.
Jeg kan måske selv komme op med et svar på hvorfor disse ting falder i pris, men kunne godt tænke mig at høre svaret fra folk med mere forstand.
Når/hvis centralbankernes stategi om at låne penge ud til dig og mig begynder at virke og inflationen stiger, er der så nogen der har en ide om hvor den vil stige ? Vil der kommme en ny bolig/aktie bobbel en noget helt tredje?
MVH, Martin.
PS. Kan aktier også regnes med som de-/inflation?
Olie er, lidt kort fortalt, faldet pga at alle dem der har investeret i det har som følge af finanskrisen været tvunget til at sælge det fra for at skaffe likviditet til at betale gæld. Dvs der har været en form for investerings bobbel i olie for lånte penge.
Huspriserne falder fordi der har været en kæmpe bobbel i boligmarkedet som blandt andet har gjort at der er blevet bygget for mange huse. Samtidig har mange mennesker taget store lån de i realiteten ikke havde en chance for betale - de realkredit institutioner der har givet lånene er selvsagt kommet i problemer. Altså kombinationen af oppustede boligpriser der begynder at falde sammen samt en masse nye boliger sender derfor boligmarkedet ind i en giftig nedadgående spiral.
Fødevare priserne er gået kraftig de seneste par år fordi især USA's politikere lavede forsøg med biodielsen hvilket straks fik en masse bønder til at går over til at dyrke raps til det formål da der var flere penge i det end at producere almindelig mad. Og så tro det eller ej er ris, korn også ting man kan investere i og det er der også blevet gjort og her gælder så samme forklaring som med olien. Priserne er dog også faldet fordi der er flere der er begyndt at producere madvarer så man kan sige markedsmekanismerne har virket.
Og ja aktier kan i aller højeste grad blive pustet op af inflation eller omvendt.
Læs om hvordan aktimarkedet blev påvirket af inflation i denne her artikel: http://liberator.dk/index.php/3221
Mvh
Det er værd at lægge mærke til, at to førende velfærdsstater, Danmark og Sverige, har den største vækst i pengemængden i den vestlige verden. Når politikere i velfærdsstaterne i de offentlige debatter siger "jeg går ikke på kompromis med velfærden", så betyder det helt konkret, at når et behov er identificeret, så skal pengene bare være der, uanset hvad. Hvis de ikke kan tilvejebringes via skatten eller lånoptagning, kan de i sidste instans bare printes ud af den blå luft for at dække de altid akutte velfærdsbehov. Jeg tror at denne praksis finder sted, og er hovedårsagen til at velfærdsstaterne oplever større inflation i pengemængden end andre vestlige lande.
Dette lyder interessant. Centralbankerne i Sverige og Danmark er uafhængige af det politiske system, og arbejder kun for at have en stabil inflation (i Danmark indirekte gennem fastkursen). Hvordan kan da pengepressen i disse Centralbanker bruges til at finansiere politikers velfærdsforbedringsønsker? Det vil jeg gerne ha udpenslet af jer, hvis muligt...
ps. Amerikas Centralbank (The Fed) har en helt anden opgave, da den direkte også skal tage højde for økonomien, så Greenspans citat er måske ikke altid det bedste at bruge, når man snakker om andre landes Centralbanker...
Jeg kan ikke se hvad der gør FED spor anderledes end den danske centralbank. Princippet bag begge centralbanker er stortset ens, de bygger begge på den gamle engelske model der har lagt grund til centralbankerne i den vestlige verden mm
Det er med vilje at jeg ikke nævner centralbankerne i afsnittet om velfærdsstaterne, da ja ikke ved om pengene stammer fra de nationale centralbanker. Spørgsmålet går ikke så meget ud på hvor pengene kommer fra, men mere hvem der er modtager af de nye penge. Her er det faktum, at velfærdsstaterne har den højeste vækst i pengemængden, et stærkt indicium for, at velfærdspolitikeres projekter finansieres ved at nye penge tilføres systemet. Men som sagt, dette er bare en teori.
Jeg kan ikke se hvad der gør FED spor anderledes end den danske centralbank. Princippet bag begge centralbanker er stortset ens, de bygger begge på den gamle engelske model der har lagt grund til centralbankerne i den vestlige verden mm
Princippet bag begge Centralbanker er bestemt ikke ens... FED agerer både på økonomien og inflationen; dvs. at FED kan sænke renten for at kick-starte økonomien; noget som vi har set de sidste år... Den Danske Centralbank tage udelukkende hensyn til inflationen (indirekte gennem sin fastkurspolitik til euroen)... Den danske Centralbank (og ECB) tager slet ikke hensyn til den økonomiske vækst, men udelukkende til inflationen... Denne politik kommer heller ikke fra England, men fra den afdøde tyske Centralbank (Bundesbank), som udelukkende fokuserede på inflationen... (dens politik stavede fra den tyske hyperinflationen i 1920-erne)
Det er med vilje at jeg ikke nævner centralbankerne i afsnittet om velfærdsstaterne, da ja ikke ved om pengene stammer fra de nationale centralbanker. Spørgsmålet går ikke så meget ud på hvor pengene kommer fra, men mere hvem der er modtager af de nye penge. Her er det faktum, at velfærdsstaterne har den højeste vækst i pengemængden, et stærkt indicium for, at velfærdspolitikeres projekter finansieres ved at nye penge tilføres systemet. Men som sagt, dette er bare en teori.
Når man siger, at velfærdsstater finansierer deres velfærd med seddelpressen, så burde man vel kunne stille en forklaring op på benene...
Jeg synes skam ikke, at Sveriges statsminister, Frederik Reinfeldt, har adgang til den svenske Centralbanks seddelpresse... Men hvis I har en teori om hvordan, så vil jeg gerne høre den...
Det er ikki nok med at komme med sådanne bemærkninger, bare fordi man observerer, at pengemængden er steget meget i velfærdsstater... Det kan jo istedet skyldes, at verdens finansielle integration er forefundet i disse stater, og derved er pengemængden steget pga. nye finansielle produkter...
mvh.
Sammy
Når man siger, at velfærdsstater finansierer deres velfærd med seddelpressen, så burde man vel kunne stille en forklaring op på benene...
Enig. Det ville være bedst hvis man sad inde med bevismateriale herfor. Derfor understreger jeg, at det kun er min egen fortolkning. Men vi vil jo gerne til bunds i sagen om de mange nye DKK, som er introduceret i systemet løbet af de sidste fem år (ca. 60-70%). Hvis denne stigning kun var at finde i M3, kunne man måske se gennem fingre med det, men når vi ser stigninger på dette niveau i M1 (hovedsageligt indlån på anfordring), bør vi ikke udelukke scenarier, som trods alt er set før i historien.
Lad os se på et par muligheder.
Fractional reserve banking (solvenskravet) har altid indvirkning på pengemængden, for det meste i opadgående retning. Fraktioneret banking har helt klart bidraget til væksten de sidste fem år, men er ikke kilden til væksten. Fraktioneret banking er en gearings-faktor, som forstærker effekten af andre udsving, men som ikke i sig selv kan være den primære kilde til en markant ændring i pengemængden, og det er den primære kilde vi er ude efter.
Danskere låner penge fra udlandet.
Vi leder efter kilden til de større indlån, og da udlån skaber indlån, er det sandsynligt at låntagning fra de internationale markeder er kilden til de større indlån. Det kan være alt fra Danske Banks 20 Mia$ lån fra Fed, til de aktiviteter som GE Money Bank et. al. har i Danmark. Dette scenarie har bare den svaghed, at det ikke taget højde for den tilknyttede valuta-omvekslings-problematik:
Når f.eks Danske Bank låner 20 mia$ fra Fed, så må disse penge overvejende omveksles fra USD til DKK, før de kan introduceres i den danske økonomi. Dvs. at DB i dette scenarie må bruge disse dollars til at købe DKK i indlandet. Hjemtagning af kapital fra de internationale markeder med henblik på videre udlån, vil således altid være en status quo løsning mht. pengemængden i DKK, medmindre den udenlandske långiver selv ligger inde med DKK til at udbetale lånet, hvilket er sjældent. Nationalbanken kan dog udstede DKK til bankerne mod sikkerhed i fremmed valuta.
Endvidere er det spørgsmålet om alle de nye penge ad denne vej er pumpet ind på boligmarkedet. Selv om man i USA har haft en kæmpeboligboble, understøttet af et credit default swap marked, som har forsikret boliglån i 10.000 mia$ klassen, så har man ikke haft nær så høj vækst i det amerikanske M1, som i det danske M1.
Dertil kommer endvidere krigene i Irak og Afgh, som koster USA ca. 1 mia$ om dagen. Denne finansiering sker primært via udvidelse af pengemængden. Så vidt som jeg ved, fører Danmark ikke aktiviteter i samme relative størrelsesorden (bortset fra den offentlige sektor).
Alt i alt er det tankevækkende, at den danske pengemængde vokser hurtigere end f.eks. den amerikanske.
Hvis det alene var finanssektoren, der forårsagede væksten i pengemængden burde lande som Storbritanien og Schweiz vel have oplevet en større vækst i pengemængden, idet disse landes finanssektorer er relativt store.
Sammy skriver:
Det er ikki nok med at komme med sådanne bemærkninger, bare fordi man observerer, at pengemængden er steget meget i velfærdsstater... Det kan jo istedet skyldes, at verdens finansielle integration er forefundet i disse stater, og derved er pengemængden steget pga. nye finansielle produkter...
Dette afsnit hænger vel ikke rigtigt sammen… sætning 1 tillader ikke sætning 2. Hvis man har den holdning, at man ikke må komme med en bemærkning, uden at vedlægge bevismateriale, kan men vel heller ikke tillade sig at sige, at pengemængden kan være steget pga. nye finansielle produkter?
Nye finansielle produkter har for det meste deres oprindelse i USA. Tabellen ”The global OTC derivatives market” fra Bank for International Settlements, indeholder de mest gængse finansielle produkter af nyere dato, og giver en god oversigt over størrelsen og væksten i disse markeder, se
http://www.økonomia.dk/okonomia/index.php/okonomia-artikler/49-finansielle-instrumenter/149-derivat-markedet-et-sort-hul
Jeg vil gerne høre nærmere om de nye finansielle produkter, samt om verdens finansielle integration og dens forhold til Danmark og Sverige. Mit gæt ville ellers være, at de nye finansielle produkter har deres oprindelse i USA, mens verdens finansielle integration er forefundet i Schweiz, via institutioner som f.eks. Bank for International Settlements.
Danmark og Sverige har verdens højeste skattetryk. Pengeomløbet igennem de offentlige årer er relativt stort i forhold til andre, og det kan ikke udelukkes at pengetransfusionen finder sted i de offentlige årer.
Indtil videre anser jeg det for sandsynligt, at den offentlige sektor i Danmark og Sverige forårsager en vækst i pengemængden, og jeg tillader mig at have dette synspunkt indtil videre.
P.S. Jeg synes ikke det er noget galt med Greenspans citat fra 1966 om sammenhængen mellem velfærdssamfundet og inflationen, tværtimod. Greenspan var meget hårdt kritiker af dem som ville afskaffe guldstandarden, idet han forudså at inflationen ville vokse som aldrig før, og man må give manden ret. Dollaren blev sat af guldstandarden i 1971, og resultatet blev at 70’erne blev et inflations-årti uden lige.
Sammy lægger stor vægt på at der er en forskel på Fed og de nordiske centralbanker, idet Fed på papiret både har ansvar overfor økonomien og inflation, mens f.eks. nationalbanken kun skal koncentrere sig om inflationen, og at Greenspans citat ikke er godt at bruge af denne grund.
Hvis Greenspans citat er korrekt, er det vel universalt gældende, uanset hvad der står i diverse centralbankers vedtægter. Greenspans artikel, hvorfra citatet er taget, kan læses i fuld længde her:
http://www.constitution.org/mon/greenspan_gold.htm
hilsen
Jákup
Danmark og Sverige har verdens højeste skattetryk. Pengeomløbet igennem de offentlige årer er relativt stort i forhold til andre, og det kan ikke udelukkes at pengetransfusionen finder sted i de offentlige årer.
Indtil videre anser jeg det for sandsynligt, at den offentlige sektor i Danmark og Sverige forårsager en vækst i pengemængden, og jeg tillader mig at have dette synspunkt indtil videre.
Nu må du da heller komme med en forklaring, hvorfor et stort velfærdssystem leder til en forhøjet pengemængde...
Du skriver jo bare om alt muligt andet, og holder dig væk fra spørgsmålets kerne.
Jákup skriver:
Dertil kommer endvidere krigene i Irak og Afgh, som koster USA ca. 1 mia$ om dagen. Denne finansiering sker primært via udvidelse af pengemængden. Så vidt som jeg ved, fører Danmark ikke aktiviteter i samme relative størrelsesorden (bortset fra den offentlige sektor).
Mener du altså, at Anders Fogh lader seddepressen køre for at finansiere velfærdssamfundet? Eller hvordan er mekanismen?
Jákup skriver:
Hvis Greenspans citat er korrekt, er det vel universalt gældende, uanset hvad der står i diverse centralbankers vedtægter.
Citatet er dette:
"Velfærdssamfundets finanspolitik kræver, at det ikke må være muligt for individet selv at forsvare sine penge mod inflation."
Kan du forklare, hvordan Sveriges finanspolitik leder til en øget pengemængde?
”Nu må du da heller komme med en forklaring, hvorfor et stort velfærdssystem leder til en forhøjet pengemængde...
Du skriver jo bare om alt muligt andet, og holder dig væk fra spørgsmålets kerne.”
Jeg vil da mene, at dette citat fra Greenspan forklarer, hvorfor et stort velfærdssystem leder til en forhøjet pengemængde:
“Stripped of its academic jargon, the welfare state is nothing more than a mechanism by which governments confiscate the wealth of the productive members of a society to support a wide variety of welfare schemes. A substantial part of the confiscation is effected by taxation.
But the welfare statists were quick to recognize that if they wished to retain political power, the amount of taxation had to be limited and they had to resort to programs of massive deficit spending, i.e., they had to borrow money, by issuing government bonds, to finance welfare expenditures on a large scale.
But government bonds are not backed by tangible wealth, only by the government's promise to pay out of future tax revenues, and cannot easily be absorbed by the financial markets. A large volume of new government bonds can be sold to the public only at progressively higher interest rates. The abandonment of the gold standard made it possible for the welfare statists to use the banking system as a means to an unlimited expansion of credit. They have created paper reserves in the form of government bonds which-through a complex series of steps-the banks accept in place of tangible assets and treat as if they were an actual deposit. The holder of a government bond or of a bank deposit created by paper reserves believes that he has a valid claim on a real asset. But the fact is that there are now more claims outstanding than real assets.
The law of supply and demand is not to be conned. As the supply of money (of claims) increases relative to the supply of tangible assets in the economy, prices must eventually rise. Thus the earnings saved by the productive members of the society lose value in terms of goods. When the economy's books are finally balanced, one finds that this loss in value represents the goods purchased by the government for welfare or other purposes with the money proceeds of the government bonds financed by bank credit expansion.”
Endvidere vil jeg mene, at Keynes redegørelse fra 1919, er en god forklaring, hvorfor “big governments”, fører til en forhøjet pengemængde:
http://www.pbs.org/wgbh/commandingheights/shared/minitext/ess_inflation.html
Andre store økonomer som Friedman og Mises har også givet forklaringer på det samme.
Det er disse forklaringer jeg støtter mig til, og da pengemængden stiger relativt meget i velfærdsstater, ser det ud til at hænge fint sammen med Greenspan og de andres teorier.
Sammy skriver:
”Mener du altså, at Anders Fogh lader seddepressen køre for at finansiere velfærdssamfundet? Eller hvordan er mekanismen?”
Jeg har observeret en sammenhæng mellem teori og data, og kommer med min bemærkning på dette grundlag, uden at vedlægge en forklaring om de operationelle mekanismer i de aktuelle eksempler. Anden forklaring får du ikke. Så er det op til dig, om du synes at jeg udtaler mig på for tyndt grundlag, udenomsnak mv. Længere er den ikke for mit vedkommende.
Hvis der på den anden side findes information, som sandsynliggør, at den offentlige sektors størrelse ikke har indvirkning på væksten i pengemængden, kunne det være et interessant bidrag.
Grafen i linket nedenfor viser væksten i M1 fra 1948 til og med 1998 i USA og Danmark. Index=100 (1948). M1 er vokset 4 gange så meget i Danmark som i USA i perioden.
http://img172.imageshack.us/my.php?image=jakupklif5.jpg
De oprindelige data kan ses i dette link:
http://data.un.org/Data.aspx?d=CDB&f=srID%3a6470
Kilde: FNs database via IMF
Sammy lægger vægt på, at nationalbanken kun tager hensyn til inflationen og ikke økonomien, men når M1 er 50-doblet på 50 år, kan de i hvertfald ikke have taget nok “hensyn” til inflationen. Det kunne snarere se ud til at nationalbankens opgave var og er at kickstarte økonomien.
P.S.
Sammy skrev:
"Det er ikki nok med at komme med sådanne bemærkninger, bare fordi man observerer, at pengemængden er steget meget i velfærdsstater... Det kan jo istedet skyldes, at verdens finansielle integration er forefundet i disse stater, og derved er pengemængden steget pga. nye finansielle produkter..."
Får vi nærmere at høre om de nye finansielle produkter og verdens finansielle integration? Det ville da være interessant.
hilsen
Keep up the good work, begge to :)
Hvis der på den anden side findes information, som sandsynliggør, at den offentlige sektors størrelse ikke har indvirkning på væksten i pengemængden, kunne det være et interessant bidrag.
Grafen i linket nedenfor viser væksten i M1 fra 1948 til og med 1998 i USA og Danmark. Index=100 (1948). M1 er vokset 4 gange så meget i Danmark som i USA i perioden.
Og hvis jeg observerer, at storkebestanden i Danmark er steget, mens BNP også er steget, har jeg så bevist, at storke har en positiv effekt på BNP-væksten?
Sådanne beviser som Jákup fremlægger er uakademiske og farlige.
Jákup skriver:
Sammy lægger vægt på, at nationalbanken kun tager hensyn til inflationen og ikke økonomien, men når M1 er 50-doblet på 50 år, kan de i hvertfald ikke have taget nok “hensyn” til inflationen. Det kunne snarere se ud til at nationalbankens opgave var og er at kickstarte økonomien.
Altså den danske Nationalbanks rolle ændrede sig i 1982, da Poul Schlúter begyndte på fastkurspolitiken. Inden da var pengepolitiken flittigt benyttet at kick-starte økonomien, som man også så under Anker Jørgensen under den glidende devaluering fra 1978-1982.
I dag kigger Nationalbanken kun på inflationen (indirekte gennem fastkurspolitiken)... Det burde Jákup vide.
Jeg kan ikke se, at Greenspans citat beviser, at fx. den store svenske velfærdsstat leder til en øget pengemængde... Lad os sige, at Sverige har et underskud på budgetet, og Sverige derfor må låne penge... Derved øges pengemængden, men Sverige må jo betale pengene tilbage (som også Greenspan siger), og derved falder pengemængden igen... Hvorfor fungerer Greenspan ikke for Sverige? Fordi det centrale hos Greenspan er, at staten lader Centralbanken trykke penge for at betale gælden... Dette er muligt i USA, men ikke i Sverige, da den svenske Centralbank udelukkende forholder sig til inflationen, og derved kan Frederik Reinfeldt ikke ringe til Stefan Ingves (direktøren i Sveriges Centralbank) og bede han trykke penge, så de kan betale gælden...
Eller har Jákup en anden mening?
ps. Det går sgu ikke at smide rundt med årtigamle citater fra andre lande og smække dem frem som beviser for andre landes økonomiske mekanismer...
Will do.
Du klandre Jakup's argumenter for at være uakademiske.. Kan du så selv på en akademisk måde afkræfte at pengemængden og velfærdsstaten korrelere?
Dit argument om at Nationalbanken/ECB kun fokuserer på inflation er korrekt nok, i hverfald officielt, så det lader jeg ligger og spørge dig i stedet om du kan forsvare, at man fra centralt hold har et ønske om at have en stabil inflation? Hvorfor overhovedet sigte efter inflation?
Mv Jacob
Hvis dette ikke er sandt, så vil jeg gerne ha oplyst, hvordan Jákups mekanisme forholder sig (og slippe for at læse årtigamle citater for andre landes Centralbanker).
Vedrørende om inflation er ønskelig eller ej er en anden diskussion... På mange områder har østrigerne ret; det har også sidste boom/bust-episode vist os... Men at inflationen er økonomiens smørolje er også sandt.
”Sammy lægger vægt på, at nationalbanken kun tager hensyn til inflationen og ikke økonomien, men når M1 er 50-doblet på 50 år, kan de i hvertfald ikke have taget nok “hensyn” til inflationen. Det kunne snarere se ud til at nationalbankens opgave var og er at kickstarte økonomien.”
Hvortil Sammy svarede:
”Altså den danske Nationalbanks rolle ændrede sig i 1982, da Poul Schlúter begyndte på fastkurspolitiken. Inden da var pengepolitiken flittigt benyttet at kick-starte økonomien, som man også så under Anker Jørgensen under den glidende devaluering fra 1978-1982.
I dag kigger Nationalbanken kun på inflationen (indirekte gennem fastkurspolitiken)... Det burde Jákup vide.”
Hvem siger at jeg ikke vidste dette? Hvis dette rolleskift var vigtigt i denne sammenhæng, burde tallene vise, at før 1982 var der kraftig vækst i pengemængden, mens væksten blev mere afdæmpet efter 1982.
Ved du hvad Sammy? Det er i denne sammmenhæng fløjtende ligegyldigt om pengepolitikkens rolle ”officielt” ændrede sig i 1982, fra også at være kick-starter til kun at være inflationsdæmper, hvilket jeg vil på ”akademisk måde bevise” ved et simpelt regnestykke:
Pengemængde (M1) i mio. kr., ultimo år
1948: 6.970
1982: 91.665
2007: 755.100
Gns. årlig procentvækst i M1 i perioden 1948-1982: 7,9 %
Gns. årlig procentvækst i M1 i perioden 1982-2007: 8,8 %
Inflationen i pengemængden blev ikke mindre efter at nationalbanken kun skulle koncentrere sig om inflationen, tværtimod.
Hvordan kan nationalbanken år efter år tillade en vækst på over 8 %, da inflationsmålet ellers ligger omkring de 2 %?
Jacob skrev:
Du klandre Jakup's argumenter for at være uakademiske.. Kan du så selv på en akademisk måde afkræfte at pengemængden og velfærdsstaten korrelere?
Sammy svarer:
Jeps, det kan jeg, da Frederik Reinfeldt har ingen adgang til seddelpressen... Dvs. ligemeget hvilket velfærdsniveau (stort eller lille), som Frederik Reinfeldt vælger, kan det umuligt resultere i, at Stefan Ingves begynder at trykke flere sedler... Stefan Ingves er jo uafhængig af velfærdsstatens størrelse, og han har udelukkende en opgave, som er at sørge for en inflation på cirka 2 procent (husker ikke akkurat inflationsmålet i Sverige)...
Og dermed mener du på akademisk vis at have afkræftet at pengemængden og velfærdsstaten korrelerer? Det må da være din joke Sammy. Du beviser overhovedet ikke at væksten i pengemængden ikke korrelerer med velfærdsstaten.
Sammy skriver:
”Sådanne beviser som Jákup fremlægger er uakademiske og farlige.”
Farlige er et stærkt ord at bruge. Farligt for hvem? Desuden har jeg ikke talt om beviser. Du lægger mig ord i munden
Sammy skrev også:
”ps. Det går sgu ikke at smide rundt med årtigamle citater fra andre lande og smække dem frem som beviser for andre landes økonomiske mekanismer...”
Her siger du det igen. Jeg har ikke sagt noget om beviser. Jeg sagde min private fortolkning..
Hvis denne officielle adskillelse mellem politikere og pengepolitik er så essentiel, hvordan kan det så være at væksten i pengemængden i Danmark og Sverige er den største blandt vestlige lande? Mener du at man via smarte mekanismer kan sætte Greenspans og Mises teorier om sammenhængen mellem velfærden og inflation/pengemængden ud af spil?
Enten kan du eller vil du ikke forholde dig til væksten i pengemængden. Er du klar over, meget 8,8 % p.a. er compounded?
Det er denne vækst vi søger en forklaring på.
Sammy skrev:
”Det er ikki nok med at komme med sådanne bemærkninger, bare fordi man observerer, at pengemængden er steget meget i velfærdsstater... Det kan jo istedet skyldes, at verdens finansielle integration er forefundet i disse stater, og derved er pengemængden steget pga. nye finansielle produkter...”
For tredje gang: Får vi nærmere at høre om de nye finansielle produkter samt verdens finansielle integration? Sig bare nej hvis det ikke er din hensigt.
Hvis du virkelig vil tilbagevise at velfærdsstaten og pengemængden korrelerer, burde du hellere forklare hvorfra væksten stammer. Indtil da holder jeg fast ved mit synspunkt, som er at velfærdsniveauet og pengemængden korrelerer.
Hvem siger at jeg ikke vidste dette? Hvis dette rolleskift var vigtigt i denne sammenhæng, burde tallene vise, at før 1982 var der kraftig vækst i pengemængden, mens væksten blev mere afdæmpet efter 1982.
Det ser ihvertfald ud, som om du ikke vidste det, fordi du skrev:
Det kunne snarere se ud til at nationalbankens opgave var og er at kickstarte økonomien.”
Den har holdt sig til fastkurs efter 1982, og ikke nogen kick-starting af økonmien... Ikke sandt?
Jákup skriver:
Ved du hvad Sammy? Det er i denne sammmenhæng fløjtende ligegyldigt om pengepolitikkens rolle ”officielt” ændrede sig i 1982, fra også at være kick-starter til kun at være inflationsdæmper, hvilket jeg vil på ”akademisk måde bevise” ved et simpelt regnestykke:
Pengemængde (M1) i mio. kr., ultimo år
1948: 6.970
1982: 91.665
2007: 755.100
Gns. årlig procentvækst i M1 i perioden 1948-1982: 7,9 %
Gns. årlig procentvækst i M1 i perioden 1982-2007: 8,8 %
Inflationen i pengemængden blev ikke mindre efter at nationalbanken kun skulle koncentrere sig om inflationen, tværtimod.
Hvordan kan nationalbanken år efter år tillade en vækst på over 8 %, da inflationsmålet ellers ligger omkring de 2 %?
Så kører du igen med dine simple uakademiske beviser. Skal jeg stille op et lignede regnestykke for den danske storkebestand og BNP-væksten?
Har inflationen i Danmark fra 1982-2007 været over 8 procent, Jákup?
Jákup skriver:
Og dermed mener du på akademisk vis at have afkræftet at pengemængden og velfærdsstaten korrelerer? Det må da være din joke Sammy. Du beviser overhovedet ikke at væksten i pengemængden ikke korrelerer med velfærdsstaten.
Har jeg ikke det? Hvad er der galt med mit simple bevis?
By the way, akademisk behøves ikke at være, at man stiller tal op... En klar og præcis formulering af mekanismer er ofte det bedste...
Jákup skriver:
Her siger du det igen. Jeg har ikke sagt noget om beviser. Jeg sagde min private fortolkning..
Det er godt, at du trækker i land... Din private fortolking er også forkert.
Jákup skriver:
Hvis denne officielle adskillelse mellem politikere og pengepolitik er så essentiel, hvordan kan det så være at væksten i pengemængden i Danmark og Sverige er den største blandt vestlige lande? Mener du at man via smarte mekanismer kan sætte Greenspans og Mises teorier om sammenhængen mellem velfærden og inflation/pengemængden ud af spil?
Enten kan du eller vil du ikke forholde dig til væksten i pengemængden. Er du klar over, meget 8,8 % p.a. er compounded?
Har det noget med den svenske velfærdsstat at gøre? Hvordan, kan vi så få en forklaring?
Jákup skriver:
For tredje gang: Får vi nærmere at høre om de nye finansielle produkter samt verdens finansielle integration? Sig bare nej hvis det ikke er din hensigt.
Det har du jo selv påvist i en af dine indlæg... Ikke sandt...
Jákup skriver:
Hvis du virkelig vil tilbagevise at velfærdsstaten og pengemængden korrelerer, burde du hellere forklare hvorfra væksten stammer. Indtil da holder jeg fast ved mit synspunkt, som er at velfærdsniveauet og pengemængden korrelerer.
Nej, min kære ven... Man kan ikke smide sådan noget ud, og så bare vise til nogle tal... Du må heller komme med en forklaring...
"Har inflationen i Danmark fra 1982-2007 været over 8 procent, Jákup?"
Nej. At øge pengemængden med 8 % betyder ikke, at der vil være prisstigninger på 8 %.
Forestil dig en lukket økonomi, hvor du holder pengemængden og antallet af varer konstante. I denne økonomi vil der være naturlige prisfald pga. teknologiske fremskridt, effektiviseringer osv.
Hvis så pengemængden bliver øget, så vil hver monetær enhed blive mindre værd, og der skal altså flere monetære enheder til at købe en vare. Det er prisstigninger. Prisstigningerne bliver mindre end forøgelsen af pengemængden pga. de modsatrettede effekter, jeg netop har beskrevet.
Derudover er der flere andre årsager. Hvis vi tager udgangspunkt i USA, så har de øget pengemængden betydeligt på det seneste, men ikke oplevet voldsomme prisstigninger. Det skyldes, at vi her er i en åben økonomi. De fleste dollars bliver simpelthen købt af Kina, og skaber dermed ikke prisstigninger på det amerikanske marked.
Lige så snart kineserne indser, at amerikanerne ikke kan tilbagebetale deres gæld, vil de derimod bruge deres dollars på amerikanske varer med massive prisstigninger til følge.
Derudover kommer der også flere og flere varer på markedet. Hvis du laver en graf, hvor du plotter pris pr. udbudsenhed og stigningen i pengemængden (og renser for ind-/udstrømningen af valuta fra/til andre lande), vil du se, at de korrelerer næsten perfekt.
Dertil tager det ofte også 3-4 år før effekten af inflation kommer i form af prisstigninger. Det ses bl.a. også i USA, hvor Bernanke har pumpet mange penge ind i bankerne for at øge deres solvens. Bankerne holder på pengene.