Et lille eksempel på hvordan det progressive skattesystem virker, samt en påpegning af hvorfor en eventuel skattesænkning vil påvirker de rigeste mest i absolutte tal. Det omhandler det amerikanske skattesystem men parallellen til det danske skattesystem er ligefor.
Eksemplet er lavet af David R. Kamerschen, Ph.D. Professor of Economics University of Georgia.
Forestil jer at 10 mænd sætter sig sammen hver dag og drikker øl, og den samlede regning for øllene beløber sig til 100$. Hvis de betaler deres regning, som vi betaler vores skatter, vil det forløbe nogenlunde sådan her:
De første fire mænd (de fattigste) betaler ikke noget.
Den femte betaler 1$, den sjette betaler 3$, den syvende betaler 7$, den ottende betaler 12$, mens den 10. Mand (den rigeste) betaler 59$.
Sådan besluttede de sig for at betale regningen. De ti mænd gik ud og drak øl hverdag, og alle var tilfredse med ordningen, indtil en dag, hvor ejeren tilbød dem en rabat. Ejeren var blevet så glad for dem, at han havde besluttet at sænke deres samlet betaling til 80$ fra de tidligere 100$. De ti mænd ville fortsat beholde deres betalingsmodel, så de fire første mænd skulle fortsat ikke betale noget.
Men hvad så med de sidste seks? Hvordan kunne de dele rabatten på de 20$ ud, så alle ville få deres fair del af rabatten? Det gik op for dem at 20$ divideret med 6 er 3,33$. Men hvis man trak 3,33$ fra alle seks mænd, ville den femte og sjette mand, der kun betalte 1$ og 2$, nu tjene penge for at drikke øl. Det kunne man jo ikke have. da de jo var rigere end de fire første personer. Nu kom barejeren så ind over og foreslog, at det ville være fair at reducere de enkeltes personer betaling, så forholdet mellem dem ville blive opretholdt. Betalingen så nu således ud
De første fire mænd skal fortsat ikke betale noget
Den femte mand skal nu heller ikke betale noget (100 pct. besparelse)
Den sjette mand skal nu betale 2$ i stedet for 3$ (33 pct. besparelse)
Den syvende mand skal nu betale 5$ i stedet for 7$ (28 pct. besparelse)
Den ottende mand skal nu betale 9$ i stedet for12$ (25 pct. besparelse)
Den niende mand skal nu betale 14$ i stedet for 18$ (22 pct. besparelse)
Den tiende mand skal nu betale 49$ i stedet for 59$ (16 pct. besparelse)
Hver af de seks førhen betalende mænd er nu alle bedre stillet end før, mens de første 4 fortsat drikker gratis. Men da de kom ud af baren, begyndte de at sammenligne besparelserne.
”Jeg fik kun 1$ i besparelse ud af de 20$, fastslog den sjette mand.” Han pointeret at den tiende man jo fik hele 10$, hvilket jo ikke var fair.
”Ja, det er jo rigtig”, udbrød den femte mand, ”Jeg sparede jo også kun 1$, det er unfair at han fik en besparelse der var 10 gange så stor som min”
”Det er jo sandt!!”, råbte den syvende mand. ”Hvorfor skal han have 10$ tilbage når jeg kun får 2$? De rigeste får altid deres vilje.”
”Hov, vent nu lidt” skreg de fire første mænd i kor. ”Vi fik slet ingenting! Systemet udnytter altid de fattige!”
Ovenpå opdagelsen omringede de ni første mænd den tiende og gav ham tæv. Den næste aften mødte den tiende (den rigeste) ikke op i baren, så de ni første mænd satte sig ned og fik deres sædvanlige øl. Men da det blev tid til at betale regningen, opdagede de noget vigtigt. De havde simpelthen ikke nok penge til at betale regningen, ingen gang halvdelen af regningen kunne de betale.
Og dette er, drenge og piger, journalister og universitetsprofessorer, hvordan vores skattesystem virker. De personer der betaler de højeste skatter får selvfølgelig også mest ud af en skattelettelse. Hvis vi beskatter dem for meget eller angriber dem for at være rige – ender det med at de holder op med at dukke op. Højst sandsynlig vil de begynde at drikke i en anden bar(land) hvor atmosfæren er en smule mere venlig.
”For dem der forstår dette, ingen yderligere forklaring er nødvendig. For dem der ikke forstår dette, ingen forklaring er mulig"
Den tegning siger vist det hele :)