Flere interessante begivenheder driver markederne i øjeblikket og nedenfor er givet en kort gennemgang af nogle af de vigtigste market-movers.

Barack Obamas snak om øget regulering af proprietary-trading og generelt at begrænse bankernes risikovillighed sendte markederne markant ned torsdag og fredag, men det ser ud som om det kun havde kortvarig effekt.

Hele efteråret 2009 var det givet, at hver gang, at der var fremgang på aktiemarkederne, faldt den amerikanske dollar i værdi. Det skyldtes at US-dollaren i løbet af finanskrisen blev en sikker havn, og denne effekt reverserede så i løbet af sommeren og efteråret 2009, hvor investorerne solgte dollar, og i stedet søgte mod mere risikofyldte aktiver, såsom aktier og råvarer. Den 4. december 2009 blev en bedre end ventet amerikansk arbejdsmarkedsrapport offentliggjort, og denne begivenhed ændrede billedet. Siden da er US-dollaren blevet styrket på forventninger om at Federal Reserve tidligere end først antaget vil hæve renterne i USA. Fredag den 5. februar kommer der igen tal for den amerikanske arbejdsløshed, og det kan gå hen og blive en skuffelse grundet modeljusteringer. Det skal dog nævnes, at den 10-årige amerikanske folkeoptælling, som gør at den amerikanske regering ansætter op mod 1,5 mio. i første halvår af 2010, kan forstyrre billedet betragteligt.  Aktiemarkedet er i midlertidig fortsat op, og dermed er mønsteret med en svækket dollar og stigende aktier brudt. Samtidig er der også kommet mere fokus på Europas interne problemer, hvilket presser euroen, og gør US-dollaren mere attraktiv.

I øjeblikket er det primært ”den græske tragedie”, som tiltrækker sig den meste negative opmærksomhed, når vi snakker euroen. Grækenland har en stor gæld, og efter at det kom frem at underskuddet på de offentlige finanser i 2010 vil blive over 12 pct. af BNP i stedet for de ca. 6 pct. af BNP, begyndte markedet lige så stille og roligt at miste tilliden til, at landets nuværende regering kan få styr på gældsproblemerne. Dertil kommer at EU ikke har meldt entydigt ud om, hvorvidt unionen vil redde Grækenland eller ej. Det kan både ses af Grækenlands Credit-Default-Swaps (CDS) som er steget markant (første figur) og ligeledes af det udvidede spread mellem en 2-årig tyskstatsobligation og en tilsvarende græsk (nr. 2 billede)

Sidst men absolut ikke mindst har vi Kina, som også giver lyd fra sig. I sidste uge kom det frem at BNP-væksten havde været 10,7 pct. (!) i fjerde kvartal af 2009. Det er den højeste BNP-vækst siden 2007, men væksten er formentlig hjulpet godt på vej af den meget ekspansive penge- og finanspolitik, hvilket øger bekymringerne for inflation. Kina er allerede begyndt at dæmme op og begrænse den store kreditforøgelse, som er pågået, via forskellige tiltag, og det har ligeledes tynget aktiemarkederne på det seneste.

Endelig er markedet også begyndt at spekulere i, hvor lang tid der går før, at Kina begynder at lade sin valuta styrkes overfor US-dollaren. De seneste gode vækst-tal har bestemt ikke mindsket forventninger om et sådan indgreb.

Guld har også været interessant at følge. Guldprisen brød ud af sin triangle-formation, hvor 1120 var et kritisk niveau. Guldprisen faldt til omkring 1100, hvor den nu ligger og svinger lidt.

En guld pris på 1050 er ikke umuligt inden for en overskuelig horisont, men 1000 bør være en solid støtte, og således også et godt køb, hvis prisen når derned omkring.