Goldman Sachs risikoprofil når nye højder i andet kvartal af 2009. Value-at-Risk, også kaldet VaR og er et statistisk tal, som fortæller, hvor mange penge banken kan tabe i løbet af en enkelt handelsdag, steg til ny rekord i andet kvartal. 245 mio. dollar nåede VaR op på, hvilket er 33 pct. højere end i maj 2008. Goldmans rente-risiko var ligeledes en del højere end for blot et år siden. I andet kvartal viste tallet 205 mio. dollar, hvilket er 42,4 pct. højere end i andet kvartal af 2008. Risiko og udbytte skal gerne gå hånd i hånd, og det er netop, det der også er sket hos Goldman Sachs, idet at banken i andet kvartal af 2009 leverede en indtegningsfremgang på over 25 pct.

 

Goldman Sachs er kommet igennem den finansielle krise klart styrket, i og med at flere af dens konkurrenter er bukket under, og at banken har garanti for, at staten vil komme og redde den, hvis den kommer i økonomiske problemer. Denne garanti har banken, ifølge den amerikanske Professor og PhD i finansiering Craig Pirrong, fordi, at regeringen allerede har hjulpet Goldman Sachs en gang før. Han ser redningen af AIG, som en indirekte hjælpende hånd til Goldman. Derudover siger han, at den konventionelle visdom er, at den amerikanske regering har lavet én fejl i forbindelse med finanskrisen, og det var, at lade Lehman bukker under, hvorfor de derfor ikke vil lade det ske igen i Goldmans tilfælde.

 

I økonomisk teori snakker man om, at økonomiske agenter vil ændre adfærd, hvis ikke agenternes står til at skulle tage de fulde konsekvenser af deres handlinger. Det kaldes moralsk hazard og mange kritikere af regeringernes hjælpepakker har under finanskrisens hærgen proklameret, at regeringernes handlinger ville medføre moralsk hazard. Goldmans Sachs er nu beviset på, at regeringens handlinger skaber moralsk hasard. Banken ved godt, at hvis det skulle gå galt, kan den sprede sine tab ud over de amerikanske skatteydere, og derfor ser vi, at banken i det seneste år har øget sin finansielle risiko markant.

 

”Too big to fail’ er ekstremt skadeligt. Det er den største systemiske risiko, uden tvivl. Den store Goldman-indtjening og den store Goldman-risiko, bør øge bekymringer om, at ’Too Big To fail’ er i live og lever i bedste velgående, og at reguleringsmyndighederne i stedet for at dæmme problemet ind, bare har gjort problemet større i deres kortsigtede forsøg på at understøtte den finansielle og økonomiske restitution,” skriver Craig Pirrong på sin blog.