Guldprisen i ny rekord - 6.100 kr.

AddThis Social Bookmark Button
Efter et par måneder med styrkelse af den amerikanske dollar og tilsvarende en svækkelse af guld målt i dollar er guld igen gledet en smule ud af mediernes søgelys. Det er imidlertid ikke uinteressant det der sker for guld i øjeblikket, især ikke som europæer eller rettere sagt dansker.
Guldprisen målt i euro ligger i øjeblikket i et nominelt niveau, som aldrig er set før. Da den danske krone ligger fast over for euroen betyder det selvsagt, at vi heller aldrig har set en højere nominel guldpris i danske kroner. Omkring 820 euro eller cirka 6.100 kr. skal man nu betale for en 1 ounce guld.

Guld i Euro (y-aksen skal ganges med 100)
Den amerikanske dollar stiger af flere forskellige grunde i øjeblikket. Et er, at der generelt er den holdning, at den amerikanske centralbank vil være den første til at hæve renten, og et klart signal blev givet her til aften, hvor centralbanken hævede sin diskonto-rente (ikke at forveksle med FED funds-renten) 0,25 pct.-point til 0,75. Det er første gang i tre år at diskonto-renten blev hævet.
Derudover har spekulationer om Euro-zonens gældssituation fået investorerne til at sælge ud af euro og her er det oplagte alternativ US-dollaren. Siden begyndelsen af december er dollaren blevet styrket markant, som det kan ses af nedenstående graf.

USD-indekset
Dollar-styrkelsen er den primære faktor til at guldprisen mÃ¥lt i dollar er faldet fra 1220 dollar/ounce til omkring 1100 dollar/ounce. Der var dog nyt fra IMF, om at den vil sælge 190 ton guld i markedet, idet der Ã¥benbart ikke er sÃ¥ stor interesse fra de asiatiske centralbanker for at købe til de nuværende priser. At IMF skal sælge kommer jo ikke bag pÃ¥ markedet og de marginale fald, som nyheden udløste, blev ogsÃ¥ hurtigt udvisket. Forudsætningen for at nyheden skulle have haft en markant negativ effekt, ville have krævet at markedet ikke længere tror pÃ¥, at de asiatiske centralbanker vil fortsætte deres guldopkøb, og jeg tilslutter mig det svar markedet gav i dag, at der fortsat er stor efterspørgsel fra disse centralbanker.

Guld målt i US dollar
Hits