Her på siden kan vi godt lide guld. Grundene er mange, og holdningerne til hvorfor man bør eje guld er delte.

I 2007, da jeg første gang begyndte at blogge om guld og sølv, var der ingen mediedækning i Danmark omkring muligheden for at investere i guld eller sølv. Når der endelig var en artikel hist og her, var det ofte efter, at guld havde bevæget sig markant i den ene eller anden retning, og konklusionen var altid, at private investorer burde holde sig fra at investere i guld, da volatiliteten var/er alt for høj. (En rapport her viser, at dette argument ikke er korrekt.)

Heldigvis har tingene ændret sig, og især efter finanskrisens udbrud er guld kommet ind på mange almindelige investorers radar. Ja, guld er volatilt ligesom alle andre aktiver, men den sikkerhed og det afkast guld kan give en privat investor bør ikke afholde vedkommende fra at investere i guld.

Flere har igennem de sidste to år kontaktet undertegnet og spurgt, hvilke muligheder der var/er for at investere i det gyldne metal, og jeg har besvaret henvendelserne så fyldestgørende som muligt, men jeg har altid savnet en god netside på dansk, hvor jeg kunne henvise dem til. Det vil jeg forsøge at gøre op med ved denne lille indlægs-række, som forhåbentlig vil hjælpe de mange, som endnu ikke har investeret i guld.

I dette første indlæg vil jeg gennemgå nogle af gulds fundamentale forhold. Jeg vil også kort komme omkring guldets historie, og hvilke unikke egenskaber metallet besidder. I mit næste indlæg vil jeg gennemgå de forskellige muligheder, der er for at investere i guld, samt fordele og ulemper ved disse.

Gulds historie og en kort gennemgang af metallets unikke egenskaber
Guld har igennem flere årtusinde været et af de foretrukne betalingsmidler. Grundene herfor er, at guld besidder nogle unikke egenskaber, som ikke mange råvarer gør. For det første er guld holdbart og bliver ikke ødelagt over tid, hvilket er et vigtigt træk for et betalingsmiddel. Dette gør det muligt at opbevarer det over en længere perioder, uden at det mister sin funktion, som betalingsmiddel.

 Guld er en knap ressource, idet at der er en begrænset mængde af metallet, og gulds forekomst er sjældnere end eksempelvis kobber eller sand. Dette gør, at guld har en høj værdi per enhed, hvilket gør det nemt at transporterer og opbevare. En anden egenskab, der gør det guld let at opbevarer og transportabelt, er, at gul har en af de højeste massefylder af de eksisterende grundstoffer, 19,3 gange så meget som vand.

Selvom guld er en knap ressource er metallet stadig så udbredt og decentraliseret, at det kan benyttes som betalingsmiddel af alle og ikke kun er forbeholdt de få. Guld bliver ikke forbrugt, som sådan. Der bliver hvert år brugt meget guld på at lave smykker, men guld kan nemt smeltes om igen, og der går kun meget lidt til spilde, når denne proces gennemføres. Denne delelighed og homogenitet har medført, at stort set alt det guld, som er gravet ud fortsat kan findes den dag i dag, således at nye fund og den årlige udvinding af guld ikke har nogen markant effekt på guldprisen.  Dette er for en råvare en vigtig egenskab at besidde, hvis det skal kunne benyttes, som betalingsmiddel. Vigtigheden i at prisen på betalingsmidlet ikke ændrer sig drastisk indenfor en kort tidshorisont gør at tilliden til betalingsmidlet er høj. Richard M. Salsman forklarer i bogen ” Gold & Liberty” fint vigtigheden af, at jo mere sikker man er på at en råvare kan fastholde sin værdi, desto mere vil det blive efterspurgt:

De ovenfor nævnte fordele har alle bidraget til, at når frie mennesker selv måtte vælge betalingsmiddel, så er valget næsten altid faldet på guld.

”The Golden Constant”
Guld har vist sig over tid at bevare sin købekræft over tid. Værdien af et hvilket som helst økonomisk goder er givet ved udbud og efterspørgsel. I gulds tilfælde er udbuddet alt det guld, som befinder sig over jorden, snarere end at det er den årlige produktion, i og med at guld ikke bliver forbrugt. Efterspørgslen efter guld har været stabil i mange århundrede og uden at antage for meget vil det nok ikke være helt skævt at vurdere at guld nok også i dag, ville have været vores foretrukne betalingsmiddel, hvis ikke at de respektive stater ved lov havde påtvunget sine borger at bruger papirspenge. Dette konstante udbud samt konstante efterspørgsel har medvirket til at købekraften på guld har været meget stabil over tid. Et hverdags eksempel på dette, som der oftest refereres til er at man i 1930’erne for 1 ounce guld (35 dollar) kunne købe et godt jakkesæt. I 2009, hvor guldprisen er 1110 dollar kan 1 ounce guld ligeledes købe et fornuftigt jakkesæt. Det er selvfølgelig et lidt vagt uvidenskabeligt eksempel, men viser fint idéen bag gulds stabile købekraft.

Sammenlignes dette eksempel med eksempelvis en Federal Reserve Note (dollar) eller de danske kroner, så er vi vist ikke i tvivl om at 1 dollar eller 1 kr. i 1930’erne kunne købe langt mere i 1930 end den kan i 2009. Dollaren og kronen har mistet sin værdi, mens guld har bevaret sin.

Guld beskytter altså ens formue mod inflation. Hvis man ser på det helt jordnært på det, så kan man sige, at når pengemængden fordobles, bør guldprisen ligeledes fordobles(i det lange løb), idet efterspørgslen og udbuddet er det samme. Mange kan nu med rette indvende at efterspørgselsforholdene for guld da bestemt har ændret sig i de sidste 100 år. I 1930 blev det eksempelvis ved lov vedtaget i USA, at det var ulovligt for amerikanske statsborgere at eje guld. Det er bestemt en faktor, som har hæmmet efterspørgslen efter guld. Samtidig blev det besluttet ved lov, at man kun måtte bruge centralbankens papirssedler, som betalingsmidler. Loven om at man ikke måtte eje guld stod ved magt i over 30 år, hvilket er lang nok tid til at vænne folk fra at benytte guld. Lignende tiltag er blevet indført andre steder i verden. Disse statslige indgreb i markedsforholdene for guld har bestemt lagt en dæmper på efterspørgslen efter guld.  Derfor er det heller ikke en fair sammenligning, når nogle sammenligner udviklingen i guldprisen med udviklingen i eksempelvis det amerikanske Dow Jones-indeks siden 1930’erne. Dow Jones er i den 80-årige periode blevet fordoblet ca.60-gange, mens guld kun er blevet fordoblet ca. 30 gange, men som nævnt, hvordan ville situationen ikke have set ud for Dow Jones-indekset, hvis det var blevet forbudt at investere og handle med aktier i private selskaber i over 30 år, og at det samtidig ved lov var blevet vedtaget, at man kun måtte investere i én stor statslig virksomhed?

Efterspørgslen efter guld i disse dage.
Det meste af den årlige efterspørgsel efter guld kommer i dag fra smykkeindustrien, mens kun 19 pct. af guldefterspørgslen er i investerings øjemed. Guld bliver også brugt til forskellige industrielle formål, især i elektronik, men kun 14 pct. om året svarende til 493 tons guld bliver benyttet industrielt.

Grafen ovenfor viser udviklingen i den kvartalsvise efterspørgsel for de tre primære efterspørgselskanaler. I de sidste ca. 5 år er efterspørgslen efter guld faldet målt i tons. Hvis man måler efterspørgslen i dollars er den derimod steget fra ca. 15 mia. dollar i fjerde kvartal 2004 til ca. 25 mia. dollar i tredje kvartal af 2009.

Indien, Kina og USA er de lande, som efterspørger mest guld.

Centralbankernes udbud og efterspørgsel
Da guld altid har spillet en rolle som monetært metal, er det naturligt at centralbankerne har været nødt til at sætte sig på dette metal, således at de kunne indføre deres egne fiat pengesedler . Derfor var også over 62 pct. af verdens guldreserve i centralbankernes ejerskab i 1945. Siden da er denne andel dog kun faldet, idet centralbankerne har stoppet deres indkøb eller helt begyndt at sælge ud af guldet for at frigøre kapital. I 1999 blev den første Central Bank Gold Agreement (Washington Agreement on Gold) indgået. Denne aftale fastsatte en øvre grænse på det totale salg af guld fra de medvirkende centralbanker. Loftet blev sat på 2.000 ton i den femårige periode, hvilket vil sige maksimum 400 ton om året. Rent formelt blev aftalen indgået af 15 europæiske centralbanker, men uformelt tilsluttede også andre centralbanker sig aftalen, her iblandt USA, Japan, Australien etc. På daværende tidspunkt betød det, at 85 pct. af verdens guldreserver holdt af centralbankerne var omfattet af aftalen.

Aftalen blev i 2004 erstattet af en forlængelse, med navnet Central Bank Gold Agreement II og en tredje er netop blevet indgået her i september 2009. I den anden aftale blev maksimum grænsen for guldsalg hævet til 500 ton om året, men loftet er igen i den tredje blevet sat ned til 400 ton, idet centralbankerne slet ikke udnyttede maksimumgrænsen.  I 1999 sad centralbankerne fortsat på ca. 25 pct. af verdens samlede guldreserver og flere mener, at usikkerheden omkring nye og lidt tilfældige store guldsalg, skræmte flere mindre guldinvestorer væk. De samme siger også, at det nu er tydeligt efter 10 år med stigninger i guldprisen, at deres antagelse om at markedet ville blive mere eftertragtet, når guldsalget fra centralbankerne var kendt i forvejen, var sande.

I 2009 har der været meget snak om, at verdens centralbanker har været nettokøbere af guld for første gang i mange år. De første opgørelser tyder på, at der er noget om snakken. Centralbankernes samlede guldbeholdning estimeres til at være steget 1,3 pct. svarende til 390 tons til i alt 30.116 ton. Hvis estimatet er korrekt, er det faktisk første gang i over 20 år, at centralbankerne er nettokøbere af guld. Det er især de asiatiske centralbanker, som har været aktive i guldmarkedet i år. Et hurtigt blik ned over listen af de centralbanker med de største guldbeholdninger understøtter da også denne påstand. Kina, Indien og Rusland har alle øget deres beholdninger af guld, mens de fleste andre lande har uændrede beholdninger.

 

Værd at lægge mærke til i ovenstående tabel er den sidste kolonne, som udtrykker forholdet mellem samlede reserver og guld. Hos centralbankerne i Kina, Japan, Rusland, Indien og Taiwan udgør guld kun en lille del af de samlede reserver, og yderligere guldopkøb er derfor ikke utænkeligt i forsøget på at diversificere sine reserver væk fra den amerikanske dollar. Som en ekstra information kan det nævnes, at både Brasilien og Sydkorea også begge har meget små beholdninger af guld, mens begge lande har hver deres samlede reserve på omtrent 250 mia. dollar.

Konklusion
Guld er et interessant metal med en interessant historie. Guld er tidligere blevet brugt som betalingsmiddel grundet dets unikke egenskaber. Det bliver det imidlertid ikke mere benyttet som, idet at staterne ved lov har forlangt, at betaling skal foregå i de, af centralbanken, udstedte sedler. Dette faktum har reduceret efterspørgslen efter guld markant, og samtidig har centralbankernes næsten konstante salg af guld øget udbuddet af guld. Begge disse faktorer har været medvirkende årsager til at prisen på guld ikke er højere. Hvor tilbagevenden til guld, som monetært metal, ikke ligger ligefor, ser det dog ud til at centralbankerne, i hvert fald for en tid, er færdige med at sælge guld, ligesom at den totale guldbeholding er blevet decentraliseret markant. Det er især Emerging markets Economies med BRIC-land i front, som fører an i guldopkøbene, i deres jagt på at finde alternativer til den faldende US-dollar. Hvis folk selv vil læse mere om guld, vil jeg anbefale dem at besøge www.gold.org.

Jeg vil vende tilbage med en gennemgang af de muligheder, der er for at investere i guld, såfremt dette måtte have interesse.