Guld er siden sin top tilbage i marts 2009, hvor aktiemarkederne bundede, faldet 6 pct. tilbage til ca. 940 dollar per ounce. US dollaren, som ligeledes toppede i begyndelsen af marts er også faldet tilbage, og det skyldes simpelthen, at investorerne er blevet mere risikovillige, hvorfor efterspørgslen efter guld og US dollar, som ’safe-havens’ er mindsket. Omvendt er aktiemarkederne verden over steget over 50 pct.
Adm. direktør i Saxo Bank Lars Seier Christensen
skriver på sin blog den 9. juli i år,
”at krisen har skabt en usædvanlig grad af korrelation i de forskellige markeder, selv om der naturligvis – især under de kortvarige opsving – er en vis grad af kvalitetsdifferentiering mellem de enkelte aktiver i samme gruppe. Markedsdeltagerne svinger mellem risikovillighed og risikoaversion.”
Lars Seier Christensen tager denne øget korrelation til efterretning og argumentere derfor for, at hvis aktierne dykker så vil US dollaren og guldprisen igen springe i vejret:
”Hvis du vil kende dollarens retning, så er det nedad på den lange bane, men med kraftige modreaktioner, når aktierne svækkes – så genvinder dollaren kortvarigt sin styrke.”
Købe guld nu eller vente?
Siden midten af januar 2009, hvor guld var nede og berører 800 dollar/ounce, er det gyldne metal steget 17,5 pct. Af grafen nedenfor ses det hvordan guldprisen har fundet støtte omkring den fiktive stiplede lilla linje. Lige nu er guldprisen endnu engang nede og teste denne støtte og et brud under støtten kan resultere i et solidt fald. Omvendt kan et rebound opad forstærke støtten og bevidne om fremtidige prisstigninger.

Hvis det omtalte tilbagefald kommer, så vil investorerne søge over i amerikanske statsobligationer og US dollar. I efteråret, hvor krisen var på sit indtil nu højeste, steg US dollaren markant af ovennævnte årsager. Til gengæld faldt guld, som ellers normalt ville vurderes til at skulle stige i sådan en situation. Guld blev revet med at den enorme nedgearing, der fandt sted, og mange var nødt til at tvangssælge sit guld for at skabe sig likviditet.
Allerede fra midten af november 2008 begyndte guld at rebounde, idet metallet vendte tilbage til sin mere normale tilstand, hvor investorer i urolige tider vælger guld til. På det helt korte sigt, som er svært at spå om kan en urolig september måned sende guld opad mod de 1000 dollar/ounce igen, men samtidig kan dollarstyrkelsen også bevirke at guld vil ligge fladt. Hvis aktierne ikke korrigere kan guld dykke ned mod sit 200-dages glidende gennemsnit omkring 900 dollar/ounce.
http://www.økonomia.dk/okonomia/index.php/media/50-media/472-guld-holdt-sin-stotte