Inflation og prisstigninger

AddThis Social Bookmark Button
Det er en interessant debat I har haft. Jeg vil gerne kommentere på følgende spørgsmål fra Sammy: "Har inflationen i Danmark fra 1982-2007 været over 8 procent, Jákup?" Nej. At øge pengemængden med 8 % betyder ikke, at der vil være prisstigninger på 8 %. Forestil dig en lukket økonomi, hvor du holder pengemængden og antallet af varer konstante. I denne økonomi vil der være naturlige prisfald pga. teknologiske fremskridt, effektiviseringer osv. Hvis så pengemængden bliver øget, så vil hver monetær enhed blive mindre værd, og der skal altså flere monetære enheder til at købe en vare. Det er prisstigninger. Prisstigningerne bliver mindre end forøgelsen af pengemængden pga. de modsatrettede effekter, jeg netop har beskrevet. Derudover er der flere andre årsager. Hvis vi tager udgangspunkt i USA, så har de øget pengemængden betydeligt på det seneste, men ikke oplevet voldsomme prisstigninger. Det skyldes, at vi her er i en åben økonomi. De fleste dollars bliver simpelthen købt af Kina, og skaber dermed ikke prisstigninger på det amerikanske marked. Lige så snart kineserne indser, at amerikanerne ikke kan tilbagebetale deres gæld, vil de derimod bruge deres dollars på amerikanske varer med massive prisstigninger til følge. Derudover kommer der også flere og flere varer på markedet. Hvis du laver en graf, hvor du plotter pris pr. udbudsenhed og stigningen i pengemængden (og renser for ind-/udstrømningen af valuta fra/til andre lande), vil du se, at de korrelerer næsten perfekt. Dertil tager det ofte også 3-4 år før effekten af inflation kommer i form af prisstigninger. Det ses bl.a. også i USA, hvor Bernanke har pumpet mange penge ind i bankerne for at øge deres solvens. Bankerne holder på pengene.
Hits
Kommentaren er skrevet af "Inflation – Pengemængden vokser"