Sidste år var ikke bare et usædvanligt år for aktiemarkedet, det var også et specielt år for obligationer.

Det er ingen hemmelighed at renten(Yield), der bliver betalt på obligationen falder, når prisen på obligationen stiger. Det er fordi, at hvis du ejer en obligation der betaler 6 pct. i rente, og nye obligationer, som bliver udstedt kun betaler 4 pct., ja så vil investorerne være villige til at betale mere for de eksisterende 6 pct. obligationer for at opnå den højere rente.

Det fungerer selvfølgelig også modsat; når renten på obligationen stiger, så falder prisen på obligationen.

Sidste år viste os en dramatisk kontrast mellem amerikanske statsobligationer og virksomhedsobligationer.

I takt med at økonomien bremsede op, blev risikoen for at virksomhederne ville have problemer med at leve op til deres gældsforpligtelser øget. Så virksomhederne var nødt til at øge renten på nyudstedte obligationer for at tiltrække investorerne. De højere renter betød en lavere kurs på virksomhedsobligationerne.

Resultatet var, at prisen på ’investment-grade’(A-rated) virksomhedsobligationer (samt obligations investeringsforeninger, der investerede i dem) faldt med 6,5 pct. for 2008. ’Medium grade (BBB-rated) virksomhedsobligationer lå 9,4 pct. lavere ved årsafslutning, mens at prisen på de højtforrentet obligationer (tidligere kendt som Junk Bonds) faldt med hele 27 pct.

Derimod, på den anden side, var der to krafter, der pressede renten på U. S. Treasury bills og bonds i den anden retning.

I dens forsinkede forsøg på at stimulere den opbremsede økonomi, drev FED sin ledende rente ned til et historisk lavt niveau. Den seneste rentesænkning, i december 2008, sænkede FED FED funds Renten til 0,0 – 0,25 pct., tæt på 0 og det er rekordlavt.

Samtidig, efter at aktiemarkedet dykkede til dets bunde i oktober og november, nåede investor-tilliden niveauer af frygt, som ikke er set siden 1930’erne. De trak penge ud af aktier, investeringsforeninger, ’money markets accounts’, ja tilmed bankindestående blev hævet og derefter hældt ind i U.S. T-bills og bonds med en fart og i en panik, der aldrig er set før. Denne øgede efterspørgsel var også med til at drive obligationspriserne op og renterne så langt ned, at T-bills lige nu kun betaler en årlig rente på ca. 0,25 pct.

Hele dette ’spike-up’ i obligationsprisen fandt sted i november og december, efter at aktiemarkedet ramte et lavpunkt i november. Men det var hurtigt og dramatisk stort nok til, at Merill Lynch Treasury Bond Index, som ellers havde ligget fladt for året, sluttede 15 pct. højere ved årets afslutning.

Lad os se fremad og videre mod 2009.
Der er et potentielt seriøst problem, som er ved at forme sig for statsobligationerne. I deres ’spike-up’-paraboliske rally i november og december gik de, efter min mening, ind i en farlig boble-fase.

Hvis jeg har ret, og som vi alle ved om bobler, så sker der det, at når de springer, så bliver faldet næsten altid lige så stejlt som stigningen og priserne vil returnere til deres normale niveauer. For obligationerne kan det blive et dobbelt-cifret tab fra de nuværende niveauer.  
 

Faktisk er der flere.

Lad os begynde med aktiemarkedet, der har siden november-bunden er begyndt et rally. Indtil nu har S&P500 vundet 23 pct. på under to måneder. Jeg forventer, at dette rally vil fortsætte i flere måneder muligvis helt frem til begyndelsen på markedets næste ’dårlige sæson’ i april eller maj. (Selv om jeg vil holde godt øje med graferne og de tekniske signaler)

Et normalt bear-marked rally, som normalt henter 50 pct. af markedets fald, vil altså betyde at S&P 500 skal stige 50 pct. Hvis jeg har ret; hvornår vil de paniske investorer, som flygtede ind i obligationer og bliver betalt rekordlave renter, indse at den profit de taber ved at stå uden for aktiemarkedet er for stor, hvorefter de lige så hurtig som de kom ind vil smutte ud af obligationerne igen?

Derudover er der også stor sandsynlighed for, at udbuddet af obligationer vil stige i takt med, at den amerikanske regering er nødt til at øge sin låntagning for at finansierer de enorme bailout-pakker. Vi ved alle hvad en stigning i udbuddet, af hvad som helst, gør ved prisen.

Og til sidst så er der ’the big picture’-bekymringen, som har været her i årevis. Hvornår vil Japan, Kina og resten af verden, der i øjeblikket holder en meget stor del af den amerikanske obligationsgæld, beslutte sig for at den kraftigt stigende amerikanske gæld er for risikabel, og flytte deres penge ud af U.S. Bonds og videre ind i andre globale aktiver.

Det kan være for tidligt at tage en negativ position på obligationer lige nu. At shorte en boble imens den fortsat vokser kan blive dyrt, idet at bobler kan gå højere, end nogle som helst kan forestille sig.

Men det er ikke for tidligt at gøre sig klar på hvilke investeringer, man kan profitere på, når obligationspriserne falder.

Her har vi ’Rydex Inverse Govt Bond Fund’, symboliseret ved RYJUX, og det er designet til at gå op når den 30-årige obligation falder i værdi.

 

Så er der et par ’leveraged’ inverse ETF’s, der er lavet til at gå op dobbelt så hurtigt, som prisen på obligationen falder. Det er Proshares Ultrashort Lehman 7-10 year Treasury etf, symboliseret ved PST, og Proshares Ultrashort Lehaman 20+ year Treasury etf, som er symboliseret TBT.

Uanset om man investere eller ej er det noget at holde øje med i 2009.
 

Læs artiklen her: http://streetsmartreport.com/comm3.html